TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rejsebrev fra Lexington – 26, september – del 2

af | 26. sep 2024 | Nyheder

Onsdagen var den første hele dag i Lexington – og bød bl.a. på et overraskende gensyn.

Heste er en stor del af Lexingtons ID – her en staute foran La Fayette Mall.

Jeg kommer ind i elevatoren på hotellet.

På vej ned til morgenmad.

Der står i forvejen et par i elevatoren, da dørene åbner sig på min etage.

Jeg går ind – dørene lukker.

Jeg noterer mig at damen hvisker noget til manden.

Har jeg armsved – dårlig ånde – er der noget galt med min påklædning?

Du kender det sikkert – de tanker, der kan gå igennem hovedet i en sådan situation.

Så træder manden frem mod mig og siger: Wir kennen uns! (Vi kender hinanden)

Det kunne jeg så ikke lige huske med det samme, men da han præsenterede sig som Klaus Fritsch, så faldt tiøren på plads.

Klaus Fritsch er østriger og havde for en snes år siden den tyskfødte hoppe, Taxe de Baune i træning hos Steen Juul – og han købte også New Photo Guy.

Nu har Klaus Fritsch en hest i træning hos svenske Jim Oscarsson, og han har også hest i træning i Frankrig, fortalte han.

De næste personer jeg mødte, havde jeg ingen problemer med at kende!

I morgenmadsafdelingen sad Freddy Christensen og Gunner Christiansen og Knud Erik Ravn var i gang med at forsyne sig fra buffeten.

Morgenmaden er nu ikke noget at skrive hjem om – det er ren overlevelse!

Og hvad skal vi så i dag, var spørgsmålet, der blev drøftet og en plan blev lagt.

Bare et lille udsnit af butikken, The Liquor Store

Først over på staldterrænnet på The Red Mile, derefter ud at handle i The Liquor Store, der er en kæmpe, kæmpe stor butik med øl, vin, spiritus og vand og så ud til det store indkøbscenter La Fayette Mall, hvor vi skal have ordnet tæer.

Og som sagt så gjort.

Selv om vejret var overskyet og efter regn var den store bane på The Red Mile lukket for træning, så var der alligevel gang i den.

Der blev kørt langsomt på den lille bane, og de heste og kuske vi så, der kom ind efter træning var særdeles beskidte.

Vi gik forsigtigt gennem staldterrænnet – hver skridt skulle nøje vurderes, for hvis der ikke løb vand – så var der en vandpyt.

Hos Dewayne Minor

Vi fandt Dewayne Minors stald, der selvfølgelig lå længst væk.

En stor hvid hund mødte os glammende, men heldigvis var den venligsindet.

Dewayne broder, Demiere var der – træneren selv var ude at træne, men kom lidt senere ind – beskidt – med en treårig hoppe, Green Fee, der har løbet 1.10.1 og tjent 52.000 dollars.

Green Fee er efter Greenshoe og Dewayne fortalte, at Greenshoe-afkommene havde meget let ved at trave, når man kørte dem til, og det betød at mange trænere fik dem for tidligt i gang, og så slog hovedet klik.

Den historie har vi hørt før – om afkom efter faderen til Greenshoe – Father Patrick.

På den anden side af Minors stald holder svenske Jim Oscarsson til – han var i færd med at brække skoene af en hest, der nu skulle have ferie.

Blot fire heste havde Oscarsson, der flyttede til USA i fjor – i øvrigt for anden gang i trænerkarrieren.

Første gang gik det fint med sejr i bl.a. Peter Haughton Memorial, men denne gang er det svært at komme i gang for den sympatiske træner og hans hustru, Susanne.

-Jeg tager 75 dollars om dagen i træning og foder. Dertil kommer sko og dyrlæge, fortalte Jim Oscarsson.

Rene Sejthen hilser på

På vej tilbage mod bilen og dagens næsten mål The Liquor Store møder vi Rene Sejthen.

Sejthen er andentræner hos Travis Alexander, der ligger på andenpladsen med hensyn til indkørte præmier og blandt staldens heste er den gode 3-åring, Dame Good Time (Chapter Seven), der overraskende besejrede Karl i finalen i Kentucky Sire Stakes.

-Lige nu har vi ikke Dame Good Time i stalden – han står hjemme hos ejeren, der bor her i Kentucky, fortæller Rene Sejthen.

Og så afsted – ud til the Liquor Store for at rive ned af hylderne – priserne er næsten som i Danmark – måske endda lidt dyrere!

Videre til K Nails and Spa, hvor de blev så glade for os se os igen.

Det er en fast årlig tradition at få ordnet tæer og få varme omslag på læggene – Gunner fik forhandlet prisen ned fra 45 dollars til 40 dollars – men med drikkepenge – så blev det lidt mere!

En god og hyggelig tradition – og uanset drikkepenge eller ej – så er det meget billigere end i Danmark!

Salige smil mens fødderne bliver ordnet

Over til La Fayette Mall til Food Court, hvor frokosten blev indtaget hos en bod med thai mad.

Det var en buffet, og man kunne vælge mellem at tage en lille, mellem eller stor tallerken – og selv fylde på.

En mellem tallerken kostede 10 dollars – og det var billigt – og det var godt.

Tilbage til hotellet – det vil sige, vi skulle lige forbi The Red Mile for at få programmer til torsdagens løbsdag.

Det klarede Ravn.

-Men hvad er det for et telt, der står dernede, pegede Freddy ned mod staldterrænnet.

Det ville de så ned at se på, men jeg ville gerne tilbage til hotellet – og det kom jeg så.

Blev sat af ved bagindgangen, der kræver, at man har sit nøglekort.

Det havde jeg så ikke!

Til alt held var der en venlig ældre mand, der var ved at køre, men som forstod mit problem og lukkede mig ind.

Og nu er vi fremme ved torsdag morgen.

Det er i dag Grand Circuit-meetinget begynder.

I dag køres Blue Grass-løbene for 2-årige hingste – der er ikke færre end fem afdelinger, hver doteret med 77.300 dollars.

Forhåbentlig holdet det tørvejr – det ser det faktisk ud til, men til gengæld er vejrudsigten for fredag og lørdag præget af kraftige regnskyl, og hvis der er noget banelegemet på The Red Mile ikke kan tåle, så er det regn!