TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk hoppe-åring til Michael Lønborg

af | 10. sep 2024 | Nyheder

På mandagens italienske auktion købte den svenske hesteejer Vestmarka AB hoppen I Love You AM, Efter Face Time Bourbon for 70.000 Euro.

I Love You AM . Screenshot

Michael Lønborg har gennem flere år haft et godt samarbejde med den store svenske hesteejer og opdrætter, Vestmarka AB og får nu to hoppe-åringer i sin varetægt.

Det er den italienske I Love You AM, som Vestmarka AB gennem agenten Robert Lindström købte for 70.000 Euro – 510.000 kroner – på ITS-auktionen i Italien mandag, samt Virgin Tile, som Vestmarka AB selv har opdrættet.

I Love You AM er efter face Time Bourbon og første afkom efter den ustartede Daghestan As (Credit Winner), hvis moder, D Liteful Hanover (Revenue) har samme mor som bl.a. Donato Hanover.

Se video af I Love You AM – klik her

Virgin Tile er efter Tactical Landing – Reallyokay (Ready Cash) og moderens fjerde afkom.

Første afkom efter Reallyokay er 4-åring King Okay (Maharajah) 1.14.0 – 225.-500 NOK – derefter følger den 3-årige Tennesee Tile (Googoo Gaagaa) 1.18.9 – 13.500 NOK.

Reallyokay er helsøster til Cash Okay 1.11.0 – 3.1. mio. SEK.

Moderen til dem, Tresokay (Self Possessed) er kåret som Elithoppe i Norge.

-De to hoppe-åringer går i træning hos Martin Hansen på Fyn. Vi har haft et fint samarbejde gennem mange år, der fungerer. Martin kører alle de ungheste til, som jeg får i  min varetægt og desuden bruger jeg ham også til at genoptræne heste efter skader, fortæller Michael Lønborg.