TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Ekstra løbstilbud for auktionsheste

af | 23. aug 2024 | Nyheder

De åringer, der er optaget i kataloget til såvel lørdagens Copenhagen Sale som til septembers auktion på Vilhelmsborg får mulighed for at deltage i specielle løb for auktionshestene som 2- og 3-åring.

Hidtil har der kun været auktionsløb for 2-åringer, men de åringer der i år sælges på de to danske auktioner, der arrangeres af Dansk Hestevæddeløb får mulighed for at starte i Auktionsløb for såvel 2- som 3-åringer.

Ydermere køres der afdelinger for såvel hingste/vallakker som for hopper.

Altså i alt fire løb

DH Sport har anslået, at den samlede præmiesum i disse løb bliver 600.000 kroner fordelt med 150.000 kroner i hver afdeling.

Førstepræmien bliver 60.000 kroner og der er otte præmier.

Alle åringer på auktionen er anmeldt til disse løb, idet anmelderen har betalt 500 kroner.

Desuden skal der betales 500 kroner yderligere ved salg eller tilbagekøb.

Den 25. februar 2025 forfalder 2 x 500 kroner hvis man fortsat ønsker at opretholde engagement i såvel Auktionsløb for 2-åringer som for 3-åringer.

Ved startmelding til 2-års løbet betales 1.500 kroner.

Som 3-ĂĄring skal der betales yderligere 500 kroner den 25. september 2025 samt 2.000 kroner ved startmelding i 2026..

Starter en hest i begge auktionsløb – altså som 2-åring og som 3-åring er der i alt indbetalt 6.000 kroner.

Auktionsløbet er et ekstra incitament til at købe en åring, og interessen for Copenhagen Sale er da også stor.

Der er for længst udsolgt til arrangementet i Restaurant Skjoldgaarden, men der er desuden rejst et restaurationstelt, hvor der kan købes mad og drikke. Auktionen kan her følges på store Tv-skærme, men budgivning i teltet kan udelukkende ske via mobil eller Ipad/Tablet.

Har du ikke allerede registreret dig som køber kan det ske gratis på dette link – klik her

Budgivning foregĂĄr dog ikke kun pĂĄ nettet, men ogsĂĄ pĂĄ gammeldaws facon med hĂĄndsopretning.