TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk 2-åring vandt i 1.13.6.

af | 23. aug 2024 | Nyheder

Årets hidtil hurtigste 2-åring i Europa er fortsat den italienske Ginostrabliggi, der i aftes vandt på San Siro-banen i Milano i 1.13.6a/1600 m.

Ginostrabliggi med Gabriele Gelormini. Foto Gerard Forni

Ginostrabliggi (Muscle Hill) ejes, trænes og er opdrættet af franske Phillipe Allaire, der for anden gang i år sendte den til start i Italien.

Nu på San Siro-banen i Milano og Gabriele Gelormini havde taget turen med for at køre det store talent, der vandt sin debut i 1.14.1 i Torino.

Nu løb Ginostrabliggi endnu hurtigere, da den vandt let i 1.13.6a/1600 m – på andenpladsen kom Gino Gio (Tony Gio) med Alessandro Gocciadoro kort foran Giselle Gar (Greenshoe) med Pietro Gubellini – begge i 1.14.6.

Ginostrabliggi har med sine to flotte præstationer gjort reklame for den hest, der nok er hovednummeret på Select European Yearling Sale på tirsdag i Deauville i Frankrig.

Med katalog nummer 95 sælges Philippe Allaires Stargazer, der er efter Chapter Seven – Beautiful Colibri (Ready Cash).

Beautiful Colibri har som Ginostrabliggi Gilly LB (Supergill) som mor.

Gilly LB er også mor til bl.a. Callmethebreeze (Trixton) 1.09.3 – vinder af over 1 mio. Euro.