TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sidney Celeber blev træt

af | 22. aug 2024 | Nyheder

Egebro Racings Sidney Celeber kunne ikke følge op på sejren fra Argentan, da den onsdag eftermiddag startede som en af favoritterne i Prix de Noailles.

Erik Bondo –

Undervejs var Sidney Celeber med Gabriele Gelormini med fremme – den blev sendt til spids med 1400 meter tilbage, og det kom til at koste for mange kræfter.

Ind i opløbet var Sidney Celebers rolle totalt udspillet – hesten var træt og galoperede og blev diskvalificeret.

-Helt klart en kuskefejl. Jeg havde sagt til Gelormini, at han skulle give hesten et roligt løb undervejs, og så forcerer han på en tidspunkt, hvor de kører 1.04. – Det kan kun de franske heste stå for. De nordiske gør det sjældent, så det var ikke overraskende for mig at Sidney Celeber blev træt – også en anden favorit. Bayard, blev kørt helt forkert, og sluttede uplaceret, siger Erik Bondo, der træner Sidney Celeber.

Løbet vandtes af Halo AM (Father Patrick) med Francois Lagadeuc i 1.13.2/2850 m.