TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mange års kamp om Lundens tribunerestaurant afsluttet

af | 20. aug 2024 | Nyheder

Der har været stillingskrig mellem Charlottenlund Travbane og forpagteren af den store tribunerestaurant, Grand B,  i mange år, men nu er der fundet en løsning.

Efter flere retssager og dyre advokatregninger er der nu indgået en aftale mellem Charlottenlund Travbane og den hidtidige forpagter af den store tribunerestauration, Grand B så fra den 15. oktober overgår restauranten til Charlottenlund Travbane.

Dermed afsluttes en årelang konflikt, hvor det mildt sagt ikke har været rent trav mellem parterne.

For publikum har det betydet et mindre tilbud i den store restaurant, og allertydeligst er det i denne Derbyweekend, hvor der ikke tilbydes spisning i Grand B.

Grand B har kun åbent lørdag og søndag i Derbyweekenden og tilbuddet begge dage lyder bl.a. således:

2 prs. bord Inkl. 1 lille fadøl , et glas vin eller en kop kaffe pr. gæst ved bordet. Desuden vores lille snacktallerken med lidt til “øllet”.

Pris pr person 200 kroner – hertil kommer en evt. entre afgiften til Charlottenlund Travbane

Nu skal Charlottenlund Travbane i gang med at finde en ny forpagter med udsigt til et bedre samarbejde.

Grand B-folkene har også drevet Staldcafeen, men det afstår man allerede i dag og i Derbyweekenden er der Cafe Lunden, der står for beværtningen i Staldcafeen. I den anledning vil der være gratis kaffe til alle!