TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Husk Din mobil til Derbyweekenden

af | 19. aug 2024 | Nyheder

Undgå køerne ved spilterminalerne: Spil nemt via mobilen

Charlottenlund Travbane forventer flere tilskuere til dette års Dansk Trav Derby sammenlignet med sidste år.

Derfor opfordrer Bet25 sine erfarne kunder til at benytte sig af muligheden for at spille via mobilen.

“Vi opfordrer alle, der er vant til at spille på mobilen, til at gøre det i løbet af derbyweekenden. Selvom Bet25 og Lunden har sørget for ekstra Bet25-terminaler og erfarent personale fra de jyske væddeløbsbaner, forventer vi kø ved terminalerne. Dem vil vi gerne mindske, især fordi hver ekspedition vil tage lidt længere tid på grund af kravet om at vise spil-ID,” udtaler Henrik Friis, direktør hos Bet25.

For at sikre en glidende oplevelse anbefaler Bet25, at kunderne møder op med fuldt opladte telefoner og eventuelt medbringer en powerbank. Husk, at du skal være registreret som kunde hos Bet25 for at kunne spille via terminalerne på Charlottenlund Travbane denne weekend.

“Det er vigtigt, at man har enten sit fysiske spil-ID med eller er logget ind på Bet25’s hjemmeside eller app, når man vil benytte terminalerne. Vi ønsker, at alle får en gnidningsfri oplevelse under årets største væddeløbsweekend i Danmark,” tilføjer Henrik Friis.

Derbyweekenden byder på spændende væddeløb hele weekenden.

Lørdag eftermiddag følges Hoppederbyløbene op, når Axevalla i Sverige byder på V75-spil med en imponerende drømmejackpot på 48,4 millioner kroner i syverpuljen.

Det absolutte højdepunkt bliver søndagen på Charlottenlund Travbane, hvor der både afvikles dansk V75-spil og Dansk Trav Derby.

Har du brug for hjælp til at bruge Bet25’s produkter, står vores team klar til at assistere dig i det grønne Bet25-telt på tilskuerpladserne hele weekenden. Det er også muligt at hente tipsark hos Bet25.

Pressemeddelelse fra Bet25