TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre søstre vandt på samme løbsdag

af | 16. aug 2024 | Nyheder

Der skete noget helt specielt på Spar Nord Racing Arena Aalborg i tirsdags, hvor tre hopper, der har samme mor vandt løb.

Først sejrede Eva’s Yankee for Nicklas Korfitsen. Hesselborg Foto

I den sejrsbuket som Nicklas Korfitsen bandt i tirsdags på hjemmebanen i Aalborg var tre norske hopper, der alle er ejet og opdrættet af Magnar L. Holthe.

De tre hopper, Eva’s Yankee, Vertinnen og D Sonja har alle Moviestyle som mor. Eva’s Yankee og Vertinnen er begge efter Maharajah, mens D Sonja har Lavec Kronos som far.

Herefter vandt Vertinnen med Korfitsen. Hesselborg Foto

Moviestile 1.12.2 – 380.856 NOK startede 42 gange og vandt 9 sejre.

I avlen har hun fået fire afkom – ”pige-trioen”, der vandt i tirsdags i Aalborg samt en hingst fra 2022, Malvik (Readly Express) der alle er norskregistreret. I 2023 fik Moviestyle endnu en hoppe, der er danskregistreret og hedder Mariel.

Og med D Sonja, sørgede Nicklas Korfitsen for et usædvanligt hattrick kom i hus. Foto Hesselborg Foto.

Mariel har Maharajah som far og er altså helsøster til Eva’s Yankee og Vertinnen.

Udover Eva’s Yankee, Vertinnen og D Sonja er lille broder Malvik også i træning hos Nicklas Korfitsen.

Det var den travinteresserede nordjyde og Folketingspolitiker, Orla Hav, der tippede os om den flotte vindertrio.

Orla Hav skr bl.eva.:

Formentlig giver ejeren og opdrætteren af de tre fine søstre deres mor en ekstra godbid og glæder sig over at have en guldrandet afstamningshoppe i sit regi. Rigtigt forvaltet kan det blive til yderligere oplevelser og glæde for kredsen omkring Moviestyle og alle vi væddeløbsinteresserede.