TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk overraskelse i GS75

af | 11. aug 2024 | Nyheder

Århus-træneren Henrik Lund var søndag taget til Åmål med Cardolan Byd, hvor man havde den årlige løbsdag – The Right Way, hvor man kørte på højre volte i stedet for venstre.

Cardolan Byd vinder sikkert på Åmål

Cardolan Byd med Magnus Jacobsson var til start i GS75-6 og hørte bestemt ikke til favoritterne. Afkrydset på 1.63% og stod til 33 gange pengene som vinder.

Men et angreb ned ad sidste langside bragte Cardolan Byd frem udvendigt på den førende favorit, Jazzlyne Exclusive med Björn Goop og ned gennem opløbet fik Cardolyn Byd (Russel November) overtaget og sejrede sikkert med 2 længder i 1.14.9a/1680 m – præmie 50.000 SEK.

Det blev også dansk sejr i 4. afdeling, hvor Paw Mahony vandt med egentrænede Max Orlando (Orlando Vici) i 1.16.4a/2880 m – en mere ventet sejr – afkrydset på 22% og til odds 3.57.

Cardolan Byds sejr var i høj grad medvirkende til at GS75-gevinsten blev på 42.463 kroner.