TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

De letteste 6 millioner kroner en travhest nogensinde har tjent

af | 10. aug 2024 | Nyheder

Åby World Grand Prix blev en let opgave for den franske favorit, Horsy Dream med Pierre Belloche.

Horsy Dream vinder Åby World Grand Prix foran Francesco Zet og
High On Pepper

Respekten for Horsy Dream med sin træner Pierre Belloche var stor hos konkurrenterne.

Så stor at ingen vovede at udfordre den franske favorit undervejs.

Horsy Dream sad i spids efter 300 meter – og så var det løb faktisk afgjort.

Konkurrenter lå som perler på snor efter Horsy Dream og først med 1000 meter tilbage var Barack Face med Adrian Kolgjini frem i nærheden af Horsy Dream.

Belloche havde styr på situationen og øgede gradvist farten ned ad sidste langside og rundt i opløbssvinger.

Barack Face kastede i den grad håndklædet i ringen med 300 meter tilbage – den nærmest tværstoppede.

Og Francesco Zet fik Kihlström først hevet ud fra inderbanen og til angreb ind på lige bane.

Og da var det for sent.

San Moteur var fremme udvendigt for Horsy Dream i opløbssvinget, men tabte travet 100 meter fra mål, og ”travede” den sidste del af løbet i en gangart, som fandt nåde for dommernes øje.

Den fik i hvert fald lov til at beholde fjerdepladsen.

Horsy Dream, afsluttede efter 1.06.5/500 m – og så var det jo umuligt at komme til at true den.

Vindertiden 1.12.0a/3140 m.

Francesco Zet afsluttede fint til andenpladsen i 1.12.1 foran High On Pepper med Jorma Kontio, der sad i vinderhullet undervejs.

Danske Get on Wish med Johan Untersteiner hang pænt på og besatte femtepladsen i 1.12.7 – præmie 250.000 SEK.

6 millioner kroner (svenske) – 520.000 Euro – den største enkeltpræmie nogensinde i et europæisk travløb hjemførte Horsy Dream – let og ubesværet.

Og den kunne gøre det, fordi den er verdens bedste traver!