TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Montédebut endte i sejr

af | 4. aug 2024 | Nyheder

Blot én gang tidligere havde 8-årige Echezeaux vundet løb og det var tilbage i 2021 – nu vandt den sin montédebut på Jydsk Væddeløbsbane.

Echezeaux med Camila Andersen vandt sikkert. Foto Ole Hindby

Endnu en gang fik vi et bevis på, at montédisciplinen kan skabe en ny karriere for en travhest, der har svært ved at klare sig for sulky.

Echezeaux havde ikke vundet løb siden november 2021 – og det var i øvrigt indtil i dag det eneste den nu otteårige vallak efter The Liquidator havde vundet i karrieren.

Forventningerne var ikke store til Echezeaux, der var spillet til 27 gange pengene, men de der troede på den brune vallak fik fuld uddeling, da Echezeaux under Camilla Andersen kunne vinde sikkert i 1.18.9/1800 m foran Era Wan med Marianne Mechlenburg i 1.18.1/1820 m.

Echezeaux ejes af Dorthe Jacobsen og S. Kjær, der indkasserede 6.000 kroner for sejren.

I udtagelsesløbet til Amatør Elite Cup sejrede Twins in a Harry (Ens Snapshot) med Harald Dyhrberg på en god afslutning i 1.15.1a/1800 m foran Humvee med Jimmy Møller Jensen i 1.15.2 og en tapper Hercules Act med Ruben Kristensen i 1.15.4.

Echezeauxs sejr var så overraskende, at ingen løste V5-spillet!!