I alt 13 dansktrænede heste skal starte på tirsdag på Hugo Åberg-dagen på Jägersro.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/2024/03/GABI_KYVSGAARD.png?resize=400%2C580&ssl=1)
Dansktrænede heste har ofte markeret sig fint på netop denne løbsdag på Jägersro, og i år er der 13 heste og kuske, der vil forsøge at gøre sig godt bemærket.
Blandt de 13 dansktrænede heste er Gabi Kyvsgård med Nicklas Korfitsen, der her starter for første gang siden diskvalifikationen på Tingsryd, hvor en rekord på 1.09.9 forsvandt.
Men der er også heste med anden dansk tilknytning – således skal Stald Hs fine amerikaner, Point of Perfect med Magnus A. Djuse ud i et sprinterløb med 200.000 SEK til vinderen og danskfødte Kilimanjaro Face med Adrian Kolgjini er blandt favoritterne i Breeders Course-finalen med 500.000 SEK i førstepræmie.
Du kan se programsiderne til Åberg-dagen på dette link – klik her