TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Henri Cloc satte banerekord på Fyn med 1.11.1

af | 20. jul 2024 | Nyheder

Stutteri Clocs 5-årige Henri Cloc med Rene Kjær satte ny banerekord på Fyens Væddeløbsbane, da den vandt 5. løb lørdag eftermiddag.

Henri Cloc med Rene Kjær sætter ny banerekord 1.11.1a/1640 m

Der var lagt op til fartfest i 5. løb på Fyens Væddeløbsbane lørdag eftermiddag.

Og fartfest fik vi.

Eagle Bat med Morten Friis kunne tage spids fra spor 1 og fik D J Okay med Michael Lønborg udvendigt for sig.

Tempoet var godt undervejs, men Eagle Bat takkede for sig ind i opløbssvinget, hvorefter D J Okay overtog føringen.

Trods en hård rejse var D J Okay fortsat førende ned gennem opløbet, men den blev angrebet af Henri Cloc (Wishing Stone), der gik forbi til sejr i ny absolut banerekord1.11.1a/1640 m – en tapper D J Okay på andenpladsen løb 1.11.2 og tangerede dermed den gamle banerekord som Enjoy Banker var indehaver af.

På tredje- og fjerdepladsen fulgte El Capitan med Kasper K. Andersen og Herina Sotto med Nicklas Korfitsen, begge i 1.11.3.

Umiddelbart efter løbet blev vindertiden offentliggjort til at være 1.11.2 – en tangering af banerekorden, men den officielle resultatliste siger 1.11.1 – og dermed har Fyens Væddeløbsbane fået en ny absolut banerekord.

Foto Gorm Foto