TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

12-årige top traver måtte aflives efter fjerdeplads i 1.10.6

af | 16. jul 2024 | Nyheder

Hollandskfødte Floris Baldwin blev i lørdags nummer fire i 1.10.6a/1640 m i Årjängs Stora Sprinterpris, men måtte aflives efter løbet.

Floris Baldwin med Bo Westergaard vandt Charlottenlund Open 2023
.Foto Burt Seeger

Floris Baldwin,, der i en periode var i træning hos Bo Westergaard, var nu ejet af sin staldpige gennem flere år, Suzanne Solberg, der er ansat hos Frode Hamre i Norge,

I lørdags startede Floris Baldwin med Tom Erik Solberg i sulkyen i Årjängs Stora Sprinterpris og besatte en fjerdeplads i 1.10.6a/1640 m – det var her Click Bait vandt i 1.10.2.

Efter løbet viste det sig at Floris Baldwin var halt.

Den havde fået en alvorlig gaffelbåndsskade, og Suzanna Solberg skriver følgende på sin Facebook-side :

10 minutter etter du var i mål sto du på 3 ben og hadde vanvittig vondt. Vi alle rundt deg så hvor dette gikk hen. Men i dag var vi på veterinærhøyskolen og fikk konstantert et gaffelbånd som er fullstendig ødelagt og et ben du ikke kunne stå på uten en skinne, og opptil et år på boks- så du kanskje kunne stå i en luftegård. Det er ikke et verdig liv Floris, og jeg hadde lovet deg det best.

Derfor blev Floris Baldwin aflivet.

Floris Baldwin startede 129 gange, vandt 28 sejre, satte rekord 1.09.7 og tjente i alt 4.043.809 NOK!