Åke Svanstedt var stærkt kørende i nat på The Meadowlands, hvor han vandt tre afdelinger i New Jersey Sire Stakes for 2-åringer.
For blot syv år siden kunne der blot arrangeres en afdeling i New Jersey Sire Stakes og som mest var der fire heste til start!
Det var der i finalen om 100.000 dollars i New Jersey Sire Stakes 2017!
Efter avlen og travsporten igen er kommet i gang igen i New Jersey er der sket en nærmest eksplosiv udvikling af antallet af fødte føl i staten og selvfølgelig har det også hjulpet at tophingste som Muscle Hill, Walner og Tactical Landing er opstaldet i New Jersey.
I nat blev der kørt syv afdelinger i New Jersey Sires Stakes for 2-årige travere på The Meadowlands, hver doteret med 25.000 dollars.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nordic-Catcher-S-002.png?resize=400%2C224&ssl=1)
Åke Svanstedt tog godt for sig af retterne – han vandt tre af afdelingerne og opnåede desuden en anden- og en tredjeplads.
Hurtigste Svanstedt-vinder var hoppen Lady Landia (Tactical Landing) med 1.11.2, mens de to hingste-vindere, Dont Ask For More (Walner) og Nordic Catcher (Six Pack) løb hhv. 1.11.7 og 1.11.8.
Nordic Catcher er i øvrigt opdrættet af Nordic Horse Farm og født i Nordjylland.
Åke Svanstedt købte Nordic Catcher på Solvalla Yearling Sale 2023 for 380.000 SEK – i år er helbroderen også til salg på Solvalla Yearling Sale – den hedder Nordic Dancer og kar katalognummer 86.
Moderen til de to Nordic-heste er paceren That Woman Hanover v. Somebeachsomewhere.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/2024/07/Kendra-002.png?resize=400%2C224&ssl=1)
Hurtigste 2-års vinder i nat var hoppen Kendra (Walner), der trænes af Nancy Takter, der sejrede i 1.10.6 – og det er verdens hidtil hurtigste tid for en 2-åring i år.
Kendra, der havde Yannick Gingras i sulkyen) debuterede på en andenplads og nu kom sejren i anden start. Hun kostede 140.000 dollars som åring.
Hurtigste hingst i nat var Hidalgo (Muscle Hill) – den kørte Yannick Gingras også – og den vandt i 1.11.0 – trænes af Ron Burke og kostede en bagatel af 600.000 dollars som åring,
Hidalgo startede for anden gang og er endnu ubesejret.
Blandt de startende 2-åringer i nat var også den delvist danskejede Renewable (Walner) som Sarah Svanstedt kørte, men den galoperede fra start og var herefter ude af løbet.
Renewable har i qualifier løbet 1.14.2.