TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første sejr til Uza Josselyns datter

af | 22. jun 2024 | Nyheder

På Avenches-banen i Schweiz har den 3-årige danske hoppe Keen Lady Josselyn vundet sin første sejr.

Keen Lady Josselyn som nyfødt med moderen Uza Josselyn

Keen Lady Josselyn er en 3-årig hoppe med papirerne i orden, idet hun er efter Maharajah og Uza Josselyn (Love You) 1.09.,0 – 10 mio. kr.

Skønt født og opvokset i Schweiz er Keen Lady Josselyn danskregistreret og er i øvrigt anmeldt i alle danske storløb – inkl.. Dansk Avlsløb.

Fredag startede Keen Lady Josselyn for tredje gang.

Efter to andenpladser i hhv. 1.19.5 og 1.21.4 som 2-åring i fjor, kunne Barbra Aebischer bringe Keen Lady Josselyn til sikker sejr i ny rekord, 1.19.7a/2400 m – præmie 3.600 Euro.

I samme løb havde ejeren, Ecurie Rhythm & Blues også en anden danskregistreret hest til start.

Det var Katmai med René Aebischer, der blev diskvalificeret for galop.

Katmai er efter den Schweiziske hingst, Napoleon du Bussy og den danskregistrerede hoppe Cannon Ball (Sam Bourbon).

Katmai blev i oktober måned i fjor godkendt i 1.17.6/2000 m i Caen.