TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Gelormini få Hnokki Speed fejlfri?

af | 21. jun 2024 | Nyheder

For tredje gang starter Peter Falcks Hnokki Speed på søndag i Frankrig – i de to første starter er det blevet til galop!

Hnokki Speed (th) under træning på Erik Bondos træningscenter i nærheden af Le Mans.

Kun to gange tidligere i karrierens 24 starter har Hnokki Speed (Wishing Stone) galoperet.

Det var i et løb i Derbyweekenden på Lunden som 2-åring og i fjor som 4-åring på Åby.

I Frankrig har Hnokki Speed nu startet to gange, og har hver gang galoperet.

Første gang kom galoppen kort efter start i et løb på Enghien for Gabriele Gelormini – anden gang gik det galt i opløbet, hvor Franck Nivard forsøgte at flytte Hnokki Speed i en trang situation – og så blev det til galop.

Den galop kostede en fjerde-femtepræmie.

På søndag er det igen Gabriele Gelormini, der sidder i sulkyen bag Hnokki Speed, der har programnummer 3 – ud af 16 startende.

Hnokki Speed er en af tre Bondo-trænede heste i løbet – de to andre er Dowhatyoudodowell med Francois Lagadeuc og Charmy Charly As med Paul Philippe Ploquin.