TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eric the Eel og Dowhatyoudodowell til start på Vincennes

af | 21. jun 2024 | Nyheder

På søndag sender Erik Bondo bl.a. de to danskejede heste, Eric the Eel og Dowhatyoudodowell til start på Vincennes.

Dowhatyoudodowell vaskes af efter træning i stalden hos Erik Bondo

Dowhatyoudodowell med Francois Lagadeuc skal først i ilden, idet den er til start i 4. løb, søndagens 5+løb med start klokken 15.15.

Det er sjette start Dowhatyoudodowell får i Frankrig, og hidtil er det blevet til tre placeringer og i alt 11.900 Euro.

Søndagens opgave for Stutteri Hole In Ones Maharajah-søn lyder på 2850 meter volte og der kommer 16 heste til start – Dowhatyoudodowell har programnummer 6 ud fra sin startpræmiesum på 187.693 Euro – løbet er forbeholdt heste, der har vundet op 265.000 Euro.

Panamera/Egebro Racings Eric the Eel med Franck Ouvrie er til gengæld mest vindende deltager i 9. løb, start klokken 18.30.

Her er grunddistancen 2850 meter, men Eric the Eel med programnummer 16 har 25 meter tillæg.

Endnu er Eric the Eel uden sejr i 2024, men det er alligevel blevet til 60.800 Euro i præmier.