TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Robert Bergh laver en Bo Westergaard

af | 10. jun 2024 | Nyheder

Den svenske træner Robert Bergh er i fare for at miste sit licens og har derfor flyttet tre heste over til kollegaen Christoffer Eriksson.

Det som Robert Bergh gjorde med virkning fra den 7. juni – at flytte tre heste fra sin træningsliste over til Christoffer Eriksson – med henblik på at sikre at trioen, Malkia, Googoo Cool og J. Kagan Birck kan komme til start i kvalifikationsløbene til E3, på søndag, ligner til forveksling det som Bo Westergaard gjorde med fire heste op til Copenhagen Cup-dagen.

Her blev Grumbazz Kini, Get a Wist, Point of Perfect flyttet til Flemming Jensen.

Nu skal det dog med, at såvel Robert Bergh som Christoffer Eriksson træner på samme gård.

Akkurat som Bo Westergaard frygtede at miste sin licens i ugen op til Copenhagen Cup, gør Robert Bergh det i denne uge.

Sidste mandag blev hans F-skatteseddel inddraget, og uden den kan Robert Bergh ikke have en svensk trænerlicens.

Svensk Travsport gav Robert Bergh en uge til at bringe orden i tingene, men det er tilsyneladende endnu ikke sket – så derfor denne gardering med tre E3-startheste.

Bo Westergaard/Flemming Jensen-hestene blev slettet fra Copenhagen Cup-dagen af Dansk Hestevæddeløb, der rejste tvivl om, hvem der havde træneransvaret for hestene.

Nu bliver det interessant at se, hvordan Svensk Travsport reagerer i Bergh/Eriksson-sagen!