Great Challenger-sønnen Valokaja Hindø var mandag eftermiddag i Prøveløb i Skive.
Egentlig havde 13-årige Valokaja Hindø sluttet løbskarrieren for at skulle være avlshingst på Hovhedegaard, men da interessen fra hoppeejere i første omgang er udeblevet, begyndte træner Kaj Jensen at træne med hingsten.
I dag havde Kaj Jensen Valokaja Hindø i Prøveløb i Skive, og den 13-årige hingst så veltilpas ud, da den gennemførte løbet efter 1.17.7/2000 m volte og nu er klar til at genoptage løbskarrieren.
Se løbet på dette link – klik her
Bemærk også den hest, der bliver nummer to.
Det er den 3.årige Nordic Beauti (Readly Express), der trænes af Bo Westergaard og havde Nicklas Korfitsen i sulkyen.
Nordic Beauti noteredes for 1.18.3/2000 m – den er godkendt tilbage i oktober i 1.20.1/2160 m i Aalborg, og må nu siges at være klar til start.