TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amerikansk 2-åring løb 1.14.3

af | 2. jun 2024 | Nyheder

Set the Bar er verdens hidtil hurtigste 2-åring i 2024.

Set the Bar er efter Bar Hopping – Promisemethis v. Chip Chip Hooray var forleden i en qualifier på Pocono Downs, hvor den præsterede 1.59.3 på milen – eller 1.14.3 som kilometertid. Det er verdens hidtil hurtigste tid af en 2-åring i 2024.

Set the Bar (vallak) afsluttede efter 1.11 for sin træner, medejer og medopdrætter, Todd Schadel.

To længder efter fulgte Wapti Blue Chip (International Moni – Make it Blue Chip v. Crazed) for Braxten Boyd i 1.14.6.

På The Meadowlands indledte man rækken af baby-races lørdag formiddag, lokal tid – det var dog mest pacere, der var ude, men et enkelt travløb blev der og her viste hoppen She’s a Shoe (Greenshoe – Casaubon v. Kadabra) sig bedst i 1.15.4 med en 1.13-afslutning de sidste 400 meter.

She’s a Shoe blev fulgt til dørs af staldkammeraten, hingsten Karinchak , der er efter Chapter Seven – Sianna Hanover v. Donato Hanover, der fik samme tid.

She’s a Shoe medejes og trænes af Ray Schnittker, som købte hende i Lexington for 55.000 dollars i september i fjor.

Schnittker er også medejer og træner på Karinchak, der kostede 100.000 dollars – også i Lexington.