TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

223.400 kroner tjente dansktrænede heste på Jägersro

af | 23. maj 2024 | Nyheder

13 dansktrænede heste var onsdag aften til start på Jägersro, og det kastede i alt 223.400 SEK af sig.

Golden Rain med Flemming Jensen

Den største præmie på 60.000 SEK hentede Thomas Lind-Holms 6-årige Golden Rain (Bold Eagle) med Flemming Jensen, da den vandt et sprinterløb i 1.11.6a/1640 m.

Næststørste præmie vandt Bo Westergaard-trænede Thewinnertakeitall med Nicklas Korfitsen, der blev sendt til føring efter 600 meters kørsel, og holdt sig foran til kort før mål, hvor Akilles Face (Raja Mirchi) med Adrian Kolgjini stred sig forbi til sejr – begge fik noteret 1.12.4a/2140 m – andenpræmien var på 50.000 SEK.

Tredjepræmien, som Glorius Rain med Flemming Jensen besatte i 1.12.6 skæppede også pænt med 29.000 SEK til det samlede resultat.

Inferno med Rene Kjær

Lidt mere, nemlig 30.000 SEK fik Magnus Ladegaard-trænede Inferno (Great Challenger) med Rene Kjær, da de sejrede i 1.14.6a/2140 m i et tæt opløb.

Det blev i øvrigt til endnu en dansk sejr – der dog ikke tæller med i vores regnskab her – nemlig den 4-årige L’Amiral SJ’s (SJ’s Caviar), der sejrede for Bernardo Grasso i 1.14.9a/1640 m _ præmie 30.000 SEK.

L’Amiral SJ’s er ejet og opdrættet af parret Leif Hansen og Judy Pålsson (de havde bl.a. Empire) og L’Amiral SJ’s indledte sin løbskarriere på Falster hos Henrik Thomsen. Den trænes af nu Joakim Løvgren.