TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk 4-åring imponerede i sæsondebut

af | 23. maj 2024 | Nyheder

Var det en seriøs dansk derbykandidat, der i sin sæsondebut var nummer to i 1.13.8a/2640 m onsdag aften på Jägersro.

Navnet er både svært at udtale – og at skrive!

Isseymiake Secret!

Et google opslag afslører, at der er tale om en parfume Issey Miake, men det er egentlig ikke overraskende, for opdrætteren – og ejeren Jens-Kurt Sørensen har altid opkaldt sit opdræt efter parfumer!

Isseymiake Secret (Ens Snapshot – Sensation Secret v. Dream Vacation), er I træning på Jägersro hos Thomas Uhrberg.

I fjor startede Isseymiake Secret10 gange – den indledte karrieren hos Preben Kjærsgaard på Fyn, men blev den 1. juni sendt i træning hos Uhrberg.

I 2023 blev det til tre sejre, 183.492 SEK og rekord 1.14.5.

Isseymiake Secret kom til start i Dansk Trav Kriterium efter at have placeret sig som nummer tre i Kriteriumsprøven.

I Kriteriet sluttede den på en ottendeplads i 1.15.3a/2500 m – Just Hans vandt i 1.14.7.

Isseymiake Secret testede Lunden en gang mere i 2023, hvor den blev nummer fem i et lille felt i 1.14.5a/2000 m.

Sæsonen blev afsluttet på hjemmebanen med en sikkert sejr i 1.15.3/2160 m.

I aftes vendte Isseymiake Secret med Thomas Uhrberg tilbage i løbene og var til start i 10. løb over 2640 m auto.

Fra start blev Isseymiake Secret sat af I dødens, men efter 600 meter lykkedes det Uhrberg at få skaffet sig et hul bag den førende Milles Tobin.

Her lå Isseymiake Secret med Thomas Uhrberg til der manglede 600 meter, hvorefter parret skød til spids.

Rundt i opløbssvinget kom Jerry Riordan-trænede Trixwithtrimmix Trixton) med Tino Kevääranta, og som et tospand gik det op mod mål.

Trixwithtrimmix henviser Isseymiake Secret til andenpladsen

Trixwithtrimmix, der startede for tredje gang i år, var stærkest og sejrede med en længde i 1.13.7a/2640 m foran Isseymiake Secret i 1.13.8.

Det var bestemt en sæsondebut, der efterlod et godt indtryk af Isseymiake Secret, som med denne præstation for alvor trådte ind i rækken af Derbykandidater.