TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jigger imponerede i sæsondebut i banerekordtid i Aarhus

af | 21. maj 2024 | Nyheder

Imponerende sæsondebut af Fabulous Wood-sønnen Jigger med Steen Juul, der vandt sikkert i ny banerekord for 4-åringer.

JIgger med Steen juul vandt sæsondebuten i banerekord 1.13.2a/1800 m. Foto Ole HIndby

Ofte har jeg skrevet: Det var en præstation med mersmag!

Det var den præstation som Jigger leverede i sin sæsondebut på Jydsk Væddeløbsbane tirsdag eftermiddag så sandelig.

Steen Juul kørte efter spids fra start fra sit udvendige startspor og ind i første sving blev næstfavoritten, Joy Me med Jeppe Rask let passeret.

Ja, Jigger bare strøg forbi konkurrenten og holdt et godt tempo undervejs.

Joy Me var klinet i ryg og fik dermed et drømmeløb undervejs.

På opløbshjørnet trak Jeppe Rask Joy Me ud til angreb, men parret kom aldrig i fight med Jigger.

Jigger sejrede efter behag – med vat i ørene og tung balanceret på forbenene.

Vindertiden blev 1.13.2a/1800 m – det er en forbedring af den hidtidige banerekord for 4-årige hingste/vallakker som Borups Viking havde med 1.13.9a/1800 m!

Jigger med Steen Juul. Foto Steen Juul

Dagens sejr var en stærk manifestation fra Jigger, der – som vi skrev i oplægget til dagens løb – er storfavorit til sejren i Dansk Trav Derby – og som på vejen, kan vinde såvel forsøg som finale i Jydsk 4-årings Grand Prix, der bliver dens næste opgaver.