Hesteejeren Jeanne Holm Roskvist har disse betragtninger i Bo Westergaard-sagen

Svigt og tavshed: Krav om klarhed og gennemsigtighed i dopingsagen

Med den seneste udvikling i dopingsagen omkring Bo Westergaard, står det klart, at både Dansk Hestevæddeløb (DHV) og Dansk Travsports Centralforbund (DTC) har svigtet markant i deres håndtering og kommunikation.

 Den manglende åbenhed og ansvarlighed har skabt en atmosfære af mistillid og spekulation blandt aktive og hesteejere.

Ærlighed og transparens er nøgleord, når det kommer til troværdighed i sportens verden.

Det er derfor bekymrende, at der har været en påfaldende mangel på klar kommunikation omkring sagen fra DHV og DTCs’ side.

Det er dybt problematisk, at en bestyrelse kan tillade, at en dopingprøve udleveres til en dopingdømt til egen analyse. En sådan handling rejser alvorlige spørgsmål om bestyrelsens dømmekraft og forståelse for de grundlæggende principper, der skal beskytte sportens integritet.

Det er essentielt, at dopingprøver håndteres af uafhængige og kvalificerede instanser for at sikre en objektiv og retfærdig proces.

Når en bestyrelse tillader, at en dopingdømt selv kan analysere sin prøve, underminerer det hele systemets troværdighed og åbner op for manipulation og tvivl om resultaternes gyldighed.

Det er også foruroligende, at bestyrelsesformanden for DHV, Bertel Maigaard, tilsyneladende har været involveret i tæt dialog med modparten under hele sagsforløbet.

Desuden rejser det spørgsmål om, hvorfor det ikke var DHVs advokat, der varetog dialogen med modparten.

Det er standardprocedure i juridiske anliggender at have kvalificerede jurister til at håndtere sådanne sager for at sikre netop ærlighed, transparens og pålidelighed.

Denne tilsidesættelse af protokol kan kun underminere DHVs ansvarlighed og respekt for de regler og etik, der bør styre sporten.

Hvordan kan vi, som hesteejere og aktive i sporten, forvente, at organisationen opretholder en høj standard for ekspertise, når grundlæggende juridiske processer ignoreres? Og hvad siger det om bestyrelsens beslutningsprocesser?

Vi må kræve svar og forvente, at DHV og DTC tager de nødvendige skridt for at genoprette deres troværdighed og sikre, at fremtidige handlinger afspejler de værdier, de hævder at stå for.

Afslutningsvis må vi spørge: Hvordan vil DHV og DTC arbejde hen imod en fremtid, hvor integritet og fair play er i højsædet?

Og hvordan kan vi stole på ledelsen/bestyrelsen, når de undlader at stå til regnskab for deres handlinger og svare på de spørgsmål, som de bliver stillet?

Med venlig hilsen

Jeanne Holm Roskvist