TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V65: Fin V65-gevinst – selv om Ivana Nordic vandt!

af | 14. maj 2024 | Nyheder

I bagklogskabets ulidelige klare lys – så var det egentlig ikke så svært at ramme 6 rigtige i V65-spillet i eftermiddag i Skive.

Ivana Nordic vinder foran Ivory

Vi havde på forhånd udråbt spillet til at være et V5-spil, for i 1. afdeling så Ivana Nordic (Explosive Matter) med Nicklas Korfitsen ud til at være i en klasse for sig.

Parret vandt da også, men egentlig uden at imponere og blev fulgt til dørs af Ivory med Rene Kjær.

Det gav en udgangsværdi på 20 kroner!

Men så skete der ting og sager, da Her Grev Ditmar (Michael’s Turn) med Morten Friis lynstartede fra spor 7 til føring i toptempo og siden klarede at afvise eftermiddagens næststørste V65-favorit, Justgivemeareason med Peter Ø. Andersen til sejr i fine 1.13.7a/1600 m

En vinder til små 20 gange pengene og afkrydset på 5% – og så steg værdien til 268 kroner.

KIrsten Tinghøj med Jeppe Juel vandt i en spændende opløb

Og så kom der endnu en overraskelse i 3. afdeling, hvor Jeppe Juel kunne vinde med Peter Rasmussen-trænede Kirsten Tinghøj (Dominion Beach) i 1.18.4a/2060 m – vinderodds 20.04 og kun afkrydset på 2%.

Nun kom der penge i V65 – værdien oppe på 3.297 kroner.

Men de sidste tre afdelinger bød ikke på nogen overraskelser.

Houston TT med Jan Dahlgaard er fortsat ubesejret sammen.
Foto Flemming Andersen

Houston TT (Maharajah) med Jan Dahlgaard er fortsat ubesejret for Jan Dahlgaard – nu har parret fem sejre i træk!

Houston TT, der trænes af Helle Tholstrup, sejrede i 1.14.6a/1600 m kort foran storfavoritten, Keep Cool Cash med Nicklas Korfitsen – begge i samme tid.

Nicklas Korfitsen slog tilbage i det næste løb, hvor han sejrede med det norske derbyhåb, Jazzman (Muscle Massive) i 1.14.8a/1600 m.

Pudsigt nok var værdien efter Houston T T sejrs og Jazzman’s sejr nøjagtig den samme – 4.808 kroner!

I 6. afdeling var Shallow med Flemming Jensen favorit og den ville udløse en gevinst på 6.149 kroner, men Shallow måtte tage til takke med andenpladsen bag Ginai (Repay Merci) med Knud Mønster, der sejrede sikkert i 1.14.1a/1600 m og udløste en V65-gevinst på 6.903 kroner og 109 kroner til 5 rigtige.

Og hvor var så det lette i at ramme 6 rigtige?

Blank på Ivana Nordic – gardér bredt i anden og tredje afdeling – og favorit/næstfavorit i de tre sidste afdelinger.

-Ja, vi er altid kliogere bagefter!!