TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Joviality i banerekord

af | 11. maj 2024 | Nyheder

I sin sidste start inden Elitloppet vandt Sabine Kagebrant-trænede Joviality en sikker sejr i Berth Johanssons Minne på Bergsåker.

For første gang siden han løb uplaceret i Prix de France for tre måneder siden startede sidste års svenske Derbyvinder, Joviality (Chapter Seven) lørdag eftermiddag på Bergsåker.

Træner Sabine Kagebrant havde fundet en let opgave for staldens stjerne i Berth Johanssons Minne med en førstepræmie på 200.000 SEK – og blot fire konkurrenter.

Joviality pudsede Elitlopp-formen af for Erik Adielsson med en sikker sejr i 1.11.9a/2140 m – det var ny banerekord for 5-årige hopper!

Ante La Rouge med Mats E. Djuse fra Daniel Redéns stald var nummer to i 1.12.3.