TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Izoard Vedaquais vandt i Caen

af | 11. maj 2024 | Nyheder

Storfavoritten Idao de Tillard med Clement Duvaldestin blev nummer tre i Prix des Ducs De Normandie på banen i Caen, hvor Philippe Allaires Izoard Vedaquais med Benjamin Rochard vandt og dermed pudsede formen af til Harper Hanovers Lopp på bedste vis.

Izoard Vedaquais vinder foran Casper de Brion, Idao de Tillard og Hohneck. Screendump

Izoard de Vedaquais (Bird Parker), træner af Philippe Allaire og med Benjamin Rochard i sulkyen vandt en sikker sejr i Prix des Ducs De Normandie efter at have taget føring efter 400 meters kørsel.

Izoard de Vedaquais sejrede i ny rekord for løbet 1.10.2/2450 m – en forbedring på 0,2 sekunder fra Etonnants rekord.

Nummer to var overraskelsen Gaspar de Brion (Singalo) med Matthieu Abrivard i 1.10.3, mens storfavoritten Idao de Tillard (Severino) med Clement Duvaldestin sluttede på tredjepladsen i 1.10.4.

Idao de Tillard sad nede midt i feltet undervejs, og selv om den sluttede 1.07.7/2000 m og 1.06.5 de sidste 500 meter, så kom den aldrig ind i sejrskampen.

Præstationen var dog fin og en god udblæsning efter mere end to måneders løbspause – den må være klar til Elitloppet!

Den anden Elitloppshest, Hohneck med Gabriele Gelormini sad undervejs i ryg på staldkammeraten Izoard Vedaquais, men kunne ikke udnytte slipstrømme og sluttede på en fjerdeplads i 1.10.5.

Det var 0.7sekunder hurtigere end Hohneck løb, da den vandt dette løb i fjor.

Panamera Racing/Egebro Racings Eric the Eel med Eric Raffin sad midt I feltet undervejs – den sluttede i 1.09.8 de sidste 1000 meter og 1.09.3 de sidste 500 meter og endte på en 9. plads i 1.11.0. – 2/10 hurtigere end vindertiden i fjor!

Løbets optakt var ret kaotisk – efter adskillelige startforsøg, der blev afbrudt og ikke færre end fem omstarter så kom feltet afsted i sjette forsøg!

SE løbet pÃ¥ dette link – klik her