TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Næsthurtigste vindertid 2024 på The Meadowlands

af | 11. maj 2024 | Nyheder

Nu begynder de også at løbe hurtigt på The Meadowlands – canadiske Stable Genius vandt i nat i 1.09.1.

Stable Genius vinder i 1.09.1. Lisa Photo

Stable Genius (Muscle Mass) er en 5-årig vallak, der indtil september i fjor var ejet og trænet i Canada, hvor den også startede.

Så blev den solgt til den store hesteejer, Pollack Racing og gik i træning hos denne privattræner, Jeff Cullipher.

Efter flere starter på Yonkers Raceway har man nu valgt at matche Stable Genius på The Meadowlands, og milebanen passer tilsyneladende hesten fint.

I sin første start løb den 1.10.0 – anden gang 1.09.6 og tredje gang – i nat – 1.09.1, hvos Stable Genius sejrede for Todd McCarthy med trekvart længde foran Chapercraz (Crazy Wow) med Tim Tetrick (Ron Burke) og fem længder længere tilbage Venerate (Love You) med Dexter Dunn (Marcus Melander) i 1.09.7.

Vindertiden er den næsthurtigste på The Meadowlands i år – overgået af Lexus Kody (Archangel), der den 30. marts sejrede i 1.08.4.