TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tomas Malmqvists trænerlicens midlertidigt inddraget

af | Nyheder

Svensk Travsport meddeler i dag på deres hjemmeside, at man har inddraget licensen for en svenske A-træner på grund af mistanke om en forsætlig overtrædelse af antidopingreglementet – Sulukysport.se – kan fortælle af A-træneren er Tomas Malmqvist.

Tomas Malmqvist. Foto Kanal 75

Det handler om at en hest er blevet dyrlægebehandlet inden for Karenstiden for hvornår den skulle starte.

Hesten er ikke blevet slettet og dermed er der ifølge Svensk Travsport en overtrædelse af antidoping-reglementet.

Til Sulkysport fortæller Tomas Malmqvist om sagen:

-Mit problem er at jeg ikke kunne slette hesten, da den blev syg eftersom jeg ikke havde nogen kontakt med dyrlægen, idet jeg var til løb i Frankrig, siger Tomas Malmqvist.

-Dyrlægen traf beslutningen om at sætte heste i behandling og at den ikke kunne starte. Fem minutter senere kommer ST (Svensk Travsport) til os – og vi har ikke nået at informere Svensk Travsport om at hesten skulle slettes.

Nu er Tomas Malmqvists licens inddraget, og det betyder, at han ikke kan starte nogle heste – hverken i Sverige eller i Frankrig.

I Sverige skulle Tomas Malmqvist torsdag have startet seks heste i kvalifikationsløbene til Konge og Dronningepokalen på Åby Travet.

Blandt disse er danskejede Foxtail Pine, der nu er slettet.

Svensk Travsports sikkerhedschef, Mattias Falkbåge udtaler til sulkysport.se at han forventer at sagen vil blive hurtigt behandlet, da den er forholdsvis ukompliceret.