Inden mandagens generalforsamling i Det Danske Travselskab på Charlottenlund har Lars Donatzky skrevet to indlæg til Talerstolen – det første ”Pengene fosser ud af Lunden” bragte vi i torsdags. Her er indlæg nummer to, der bl.a. omhandler et forslag fra bestyrelsen.

 Det mest deprimerende forslag fra bestyrelsen

Jeg mener faktisk, at den af bestyrelsen foreslåede ændring af vedtægterne med hensyn til ”optagelse af nye medlemmer” må være blandt top 5 af det mest deprimerende, totalt destruktive og ufornuftige, nogen bestyrelse i Lundens historie har foreslået.

Min betegnelse ufornuftig er først kommet frem, efter at jeg har slået mig selv over fingrene og rettet ind efter at have brugt meget stærkere udtryk. Men ”Nu beder jeg Dem, fru Heilbundt”.

Forslaget lyder: ”Ny optagne medlemmer kan ikke være medlemmer/aktionærer i andre danske Trav og Væddeløbsbaner”

DTS er et gammelmandskollegium – hermed samtidig en undskyldning til selskabets kvindelige og nok generelt lidt yngre medlemmer – Charlottenlund Travbane er et samlingssted for gamle mennesker.

Samtidig der findes betydeligt flere unge i miljøet omkring flere af de andre baner.

Stem nej

Vi trænger da i den grad til fornyelse og til ny inspiration, i stedet for tiltag til yderligere isolation og konfrontation med den øvrige travsport. Det kunne jo ovenikøbet være, at medlemmer fra andre selskaber kunne påvise succes med nogle kreative ideer, der var bragt til udførelse der. Eller kunne komme med et hold af nye, unge tilskuere til Lunden.

Det er da lige præcis både ny inspiration og ny yngre medlemmer og tilskuere, vi har brug for.

Forslaget må og bør stemmes ned.

En dødskult: ”Kør på Lunden og dø”

Ellers ligner det jo (altså i overført betydning!) et oplæg til en dødskult for selskabet, hvor Lone Kellermanns ”se Venedig og dø” kan erstattes med ”Kør på Lunden og dø” – altså som arrangør af travløb.

Jo, jeg kan også godt huske tiden, hvor Lunden dominerede, og hvor de andre baner måtte komme med hatten i hånden. Men nu er magtforholdet ændret. Hatten har skiftet ejermand. Det burde sådan set være opdaget af alle.

Jeg stemmer imod dette forslag af al magt (1 stemme 😊), men jeg er i øvrigt bange for, at det dels kunne risikere at være forgæves, og at det lige nu og her bare er et dumt symbolsk slag i luften for at tilfredsstille nogle få ”rabiate” medlemmer. Og måske også for at provokere den øvrige travsport? Eller også kan det jo være et udslag af en slags paranoia med frygt for ”fremmed” magtovertagelse?

Interessante mennesker med tilknytning til andre baner har jo for længst meldt sig ud. De orker ikke bøvlet og mobningen/chikanen på de sociale medier. Men vedtagelse af forslaget kunne jo besværliggøre en teoretisk forvandling til det bedre på et senere tidspunkt, hvis fornuften helt uventet skulle melde sig hos denne eller en anden bestyrelse.

Opfordring: Se virkeligheden i øjnene

Set fra min side virker det, som om nogle få medlemmer forveksler nostalgi med virkeligheden her i det 21. århundredes travsport. Og at nogle medlemmer derfor tror, at Lunden har en fremtid i konfrontation med den øvrige danske travsport. At Lunden udmærket kan klare sig alene. Intet kan vel være mere forkert?

Og at visse af disse gamle medlemmer måske mest lever i erindringsglimt, bl.a. fordi de ikke kommer til ordinære løbsdage mere. Det har jeg et konkret eksempel på, som kan leveres ved ønske.

Mindeløbet

Men så lad os tage et aktuelt eksempel, vinterens storløb: Otto Hallings Mindeløb.  

De gamle medlemmer – ”Stammens ældste” – husker nok dengang storløbet blev afholdt over tre vintersøndage, hvor hurtigtraverne samlede point til den endelige sejr på konkurrencerne over sprint, middel- og langdistance. Indrømmet, det var et vinterhøjdepunkt, man med glæde kan tænke tilbage på.

Realiteterne er anderledes nu:
Nu er det kun ét løb, og sidste søndags udgave var på fem heste, hvoraf 1, 2 eller 3 var ”tigget” med. Ellers var dette storløb ikke blevet til noget!

Men i realiteten var så også, at kun to heste var spilbare, og det smittede af på omsætningen, der var blandt dagens laveste.

Heldigvis sørgede de to gamle champions Birger Jørgensen og Steen Juul for, at der var noget spænding over løbet i deres indbyrdes duel.

Men er det ikke, som om løbsdeltagelsen her med tiggede heste til 5 individer af vidt forskellig kvalitet er et vink med en vognstang til fremtiden?

Forhåbentligt tager jeg fejl af holdningen fra ”stammens ældste”, måske er de velorienterede om situationen, men så må ville det da i det mindste afsløre sig i afstemningsresultatet ved et klart og overbevisende nej til bestyrelsens forslag.

Medlemsudvalget – stem ja
Så er der forslaget fra medlemsudvalget om godkendelse af optagelse af fem medlemmer. Det var der sået tvivl om, da medlemsudvalget ifølge vedtægterne havde mistet et af sine fire fastsatte medlemmer og derfor ikke opfyldte vedtægten herom.

Det lyder fornuftigt at følge forslaget, da medlemsudvalget i sin tid blev vedtaget uden nogen modstand på generalforsamlingen, og da de tre resterende medlemmer nu stemmer for optagelse af de fem ansøgere.

Derfor bør dette punkt da også flyttes helt frem på dagsordenen, så de fem medlemmer har chance for at deltage i årets generalforsamling. Ellers giver optagelsen i denne omgang jo slet ikke nogen mening!

Medlemsudvalget blev vedtaget (uden nogen stemmer imod), efter at skiftende bestyrelser havde beskyldt hinanden for nepotisme ved optagelse af nye medlemmer.

Det er vildt vigtigt at holde fast i dette, så DTS og selskabets demokrati ikke i endnu højere grad mere kommer til at ligne ”en by i Rusland”.

Apropos demokrati: Den ”rené” forglemmelse?

Nå ja, og så synes man jo, at der mangler et punkt på dagsordenen, hvor generalforsamlingen skal tage stilling til den eksklusion af René Lund-Sørensen, der blev foretaget den 3. eller 4. oktober, dagen før eller på dagen for generalforsamlingen d. 4/10, uden at medlemmerne blev orienteret på anden måde end gennem Travservice. Derfor tvivlen om datoen 😊.

Undskyld mig, men den manglende information er i sig selv er helt til 🎠, men det var ikke en 🦆 fra travservice. For under stort postyr, protest efter juridisk bistand og dirigentens accept – fik René lov til at deltage i den pågældende generalforsamling, fordi eksklusionen blev vurderet til at have opsættende virkning. Den skulle først godkendes ved førstkommende ordinære generalforsamling. Det er så nu, men altså ikke med på dagsordenen!

Fuld af undren ringede jeg til René for at høre, om han var klogere på situationen. Det var han, for han fik i januar en mail fra travselskabet, hvor man annullerede eksklusionen uden yderligere begrundelse. Hvorfor ved hverken han eller jeg, og han tilføjede da overfor travselskabet, at medlemmerne burde have besked. Naturligvis.

Det fik vi så ikke. Gad vide hvorfor, måske synes bestyrelsen selv, at er pinligt at ekskludere og så derefter annullere uden begrundelse. Men i hvert fald er det tys-tys 🤫🤫 og vel dybest set i strid med vedtægterne ikke at orientere om sagen. Altså forsøg på både at ekskludere og ophæve eksklusionen i stilhed.  Eller er det noget, jeg er gået glip af?

Rettidig omhu?
I øvrigt skal der ikke efter min mening spændes ben for afholdelsen af generalforsamlingen her i april, selv om den ikke overholder vedtægterne, der kræver afholdelse i marts. Skiftende bestyrelser har efterhånden ”trænet” medlemmerne til at acceptere disse overtrædelser, men man kunne jo godt komme til at spekulere på, om det er endnu et eksempel på manglende planlægning og ordentlig forberedelse i god tid. Altså rettidig omhu?

Begrundelsen var Påskens placering i år, men måske kan man uden at fornærme nogen tillade sig den spøgefulde sidebemærkning, at den Kristne Påskes placering har været kendt i langt mere end tusinde år.

Men ingen protest her. Vi har været indkaldt til FEM generalforsamlinger i 2023, og de har vist ikke været helt gratis.

 Det er ikke hemmeligt
Tillad mig denne krølle på indlægget:

Efter at Lundens ildsjæl Carsten Bundgaard var gået alt for tidligt og pludseligt bort, manglede banen en rundviser til den følgende løbsdags arrangement med Sweet-deals.

De ringede så til den tidligere medarbejder Felicia Daniél, som jeg kendte fra hendes tid i Lunden, hvor hun havde hjulpet Burt Seeger som fotograf og mig som journalist i at introducere den travhistorie, der er ophængt på søjlerne i spillehallen.

Nå, men Felicia ringede så ganske naturligt til mig søndag morgen angående tips til rundvisningen. Jeg gravede i min hukommelse og i mine papirer, og efter et par timer sendte jeg en række tips og småting om Lundens historie, og så vidt jeg forstod, forløb omvisningen godt 👍

”Fortæl det til medlemmerne”
Da jeg senere på eftermiddagen mødte en af mine rigtigt gamle travvenner og fortalte ham historien om denne omvisning, sagde han, at synes han jeg burde fortælle det, underforstået:

Så ville folk (alle medlemmer) lettere kunne forstå, at jeg primært kæmpede for overlevelsen for Det Danske Travselskab som væddeløbsarrangør og for dansk travsports fremtid som helhed.

Og ikke som sådan imod Lunden eller bestemte personer, men mod skiftende bestyrelsers planer om det delvise frasalg eller salami-byggeri. Og mod bestyrelsernes manglende kommunikation og regnskabspraksis.

Det fortæller jeg så her og tilføjer, at jeg (igen i år) i øjeblikket researcher og skriver en serie artikler som optakt til trav-derbyet til Dansk Hestevæddeløb, ligesom jeg planlægger at skrive optakt til derbyet i lokalbladet Villabyerne – alt sammen i forsøg på at få folk til at gå ud for at opleve vores pragtfulde sport i derbyweekenden.

Jeg skal lige tilføje, at den pågældende trav ven vistnok altid har stemt modsat mig i det afgørende spørgsmål på generalforsamlingen, men at vi fortsat kan mødes og glædes over god sport. Tak for det.

Er der intet positivt at sige? Er min kritik nødvendig?
Læsere, der holder ved til nu, kan stille spørgsmålet, om jeg slet ikke har noget positiv at sige, og om min til tider ret hårde kritik er nødvendig. Svarene er jo og ja.
Jeg respekterer i den grad bestyrelsens ihærdige forsøg og arbejdsindsats for at rette skuden op. Den triste og kolde spillehal er mærkbart forbedret, de mange Sweet-deal-gæster har skabt forøget besøg, og Charlotte fra Bet 25 gør sit for at sørge for, at ny spillere kan føle sig velkomne.  Vi må vente med se, om disse investeringer har givet afkast på længere sigt.

Det store problem er …
at bestyrelsen (er de virkelig enige?) tror på deres egne meget store evner til at løse banens problemer, endda efter de mange tidligere og vel ikke helt ubegavede bestyrelsers forgæves forsøg. Man – alle? – må da undre sig over denne ufattelige selvtillid og stålsatte overbevisning, når betingelserne samtidig er blevet forværret kraftigt, og når regnskabstallene igen, igen – taler deres megatydelige sprog.

Men under alle omstændigheder skal en bestyrelse kunne stå på mål for såvel deres handlinger og mangel på samme, og så er det da medlemmernes forbandede pligt at råbe op, hvis man mener, at bestyrelsen følger en helt forkert slagplan.

Det er selve planen, der må ændres
Og i dette tilfælde en slagplan, der efter min mening ved udførelse vil få katastrofale, følger for ikke bare Det Danske Travselskab og dets rolle som væddeløbsarrangør, men for hele dansk travsport. Ganske enkelt ophør for dansk professionel travsport.

For at gøre det helt klart. Mine indlæg er ikke skrevet for at få bestyrelsen til at gå af til fordel for en ny bestyrelse, der igen, igen – følger den samme plan om bevarelse af Lunden som væddeløbsarena.

 Den plan har efter min mening ingen gang på jorden, og den har medført tab af store millionbeløb, der kunne have være brugt til gavn for sporten. Og hvis man tænker sig ”salamiplanen” og andre skitserede projekter udført, kan det endda medføre voldsomt accelererende gældsætning og nye og helt ukendte milliontab.

Min ambition er derimod et forsøg på at overbevise en række medlemmer om, at den nuværende slagplan må opgives. Og derfor har jeg været direkte og tydelig i min tilgang.

Det er derfor, jeg har råbt op. Hvad skal vi ellers bruge demokratiet og vores stemmer til?

Jeg påstår som nævnt ikke, at den (min og andres) alternative plan med frasalg af arealet/alternativt en lokalplan for hele området til bebyggelse, vil kunne skabe en lang og lykkelig fremtid for DTS og sporten som helhed, men muligheden skal da afsøges.  

Og jeg ved udmærket, at chancerne for succes forringes, for hvert år der går, og for hver million, der meningsløst diffunderer ud i luften. Det har hastet med alternativer i mange, mange år.

Jeg ved på grund af henvendelser, at mange er enige med mig, men at de tier, fordi de har erhvervsmæssige, familiemæssige eller følelsesmæssige bånd til folk med personlig vinding ved at bevare Lunden som væddeløbsbane – om det så bare varer et par år!

Og den tavshed er en skam – det ødelægger chancen for en fornuftig debat.  Så jeg opfordrer jer til at stå frem.

Selv om jeg godt ved, at mange har resigneret og nu udtrykker. ”Vi ved godt, at den er rivende gal, men vi kører, så længe der er løb. Hvad skal vi ellers”.

Resignationen er selvfølgelig også forklaringen på, at der ikke er opstillet alternative kandidater til bestyrelsen. Den kan fortsætte uden på noget tidspunkt at være aktivt tilvalgt!

Nogle medlemmer kunne efter min opfattelse starte processen med at stille sig selv følgende spørgsmål:

Hvad er vigtigst for mig?

1. Løbene ’på søndag´ i Lunden
2. Den professionelle travsports overlevelse på bare lidt længere sigt

Tænk på, at vi som medlemmer sidder på en pengekasse med millioner, millioner op til måske 1,5 milliard, uden at disse penge er i arbejde for sporten. De ligger som døde penge, og der bliver endda stadigt færre af dem.

Måske fuser alt ud som illustreret her:

Det var så bare det, jeg ville sige 😔.

I håb om en god demokratisk generalforsamling – hvad end du så synes, det måtte være 😊?

Er du træt af mine indlæg, skal du have tak for at have læst så langt, og så kan du trøste dig med, at det med 99,9%’s sandsynlighed er sidste gang, jeg skriver.

Det er det i hvert fald med 100% sikkerhed, hvis det utænkelige skulle ske, at medlemsudvalget bliver saboteret, og hvis bestyrelsens forslag om ikke ”at modtage inspiration fra andre travbaner” bliver vedtaget. Så opgiver jeg også forehavendet.

PS. Også en tak til alle de andre og de heldigvis mange læsere, der måtte være enige med mig.

Tegninger er af min gode ven Hans Colstrup, der ikke har ansvar for noget i teksten.

Mvh. Lars Donatzky