TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny vaccinationssag i Sverige

af | 30. mar 2024 | Nyheder

Der er tilsyneladende flere trænere i Sverige, der har problemer med at få vaccineret deres heste i h t reglementet.

Nyligt blev Jägersro-træneren Patricia van der Meer samt kusken Martjin de Haan udelukket to år for at have forfalsket og indrapporteret vaccinationskort for i alt 35 heste.

Nu har Svensk Travsport meddelt om et nyt tildælde med problemer omkring travhestes vaccinering i h t reglerne.

Det drejer sig om ni heste hos Halmstad-træneren Jerry Riordan, hvor der er opstået tvivl om hvorvidt hestene er vaccineret eller ej.

De ni heste har alle fået nedlagt startforbud indtil de er blevet vaccineret og oplysningerne korrekt er indtastet til det svenske sportssystem.

De ni heste er Lucifer Boko, Big Best, Heaven Prince William, Mister Twister, Trixwithtrimmix, Arcoveggio, Andragathos, Pantocator og Far Wise As.

De to førstnævnte heste skulle have startet i Påsken, men blev slettet.

Der foreligger endnu intet om en eventuelt straf til Jerry Riordan.

Læs Svensk Travsports meddelelse om denne sag – klik her