TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive Trav undsiger Bo Westergaard

af | 30. mar 2024 | Nyheder

Langfredag udsendte bestyrelsen på Skive Trav en pressemeddelelse, hvori man imødegår de beskyldninger som Bo Westergaard har fremsat omkring beskidte gæstebokse på banen, og afslutningsvis henstiller banens bestyrelse til Bo Westergaard, at han ikke starter heste på banen.

Du kan læse den udsendte pressemeddelelse herunder.

En kedelig og på alle vis, ulykkelig dopingsag ramte sidste år Danmark, da landets største og mest succesfulde træner, blev ramt af en positiv dopingprøve.

En dopingprøve som blev udtaget på Skive Trav d. 30. april.

Siden den positive test så dagens lys, har historierne været mange, men i den senere tid har de i højere og højere grad drejet sig om forholdene på Skive Trav.

Her kan vi afkræfte de påstande, som Bo Westergård fremlægger i sine udtalelser om, at forholdene ikke skulle være efter reglementet.

Vi vægter på Skive Trav højt, at kunne leve op til kravene om bl.a. doping og SIBA, hvor vi er den førende bane i Danmark på langt de fleste parametre, og vi opfordrer til, at hvis man som aktiv, mod forventning, skulle opleve problemer i dette henseende, at så tages der omgående kontakt til banens ledelse.

På dagen blev der foretaget tilsyn af vores procedurer omkring håndtering af doping – et tilsyn der ikke indeholdt nogle anmærkninger om fejl eller mangler.

Desuden har Bo Westergård efter nyheden kom frem, om den positive prøve, startet heste hyppigt på Skive Trav, hvilket vi synes er påfaldende hvis forholdene ikke har været ordentlige.

De hypoteser der forelægges i denne sag, mener vi at der er på kant med det code of conduct som gælder for travet i Danmark, og vi opfordrer derfor Bo Westergård til i sin afviklingsperiode, at afsøge andre startmulighed til sine heste end på Skive Trav.

Bestyrelsen på Skive Trav