TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er Liga-løbene på vej ud?

af | 9. feb 2024 | Nyheder

Fremover køres der kun to Liga-finaledage om året og der køres ikke indledende afdelinger i de enkelte Liga-klasser.

Rene Jensen

I Sportschefen har ordet i forbindelse med propositionerne til marts måned kan man læse om de ændringer, der i år er indført i Liga-systemet.

Hidtil har der været afholdt tre finale-dagen i Travligaen om året, ligesom der har været kørt indledende afdelinger i de forskellige Liga-klasser.

I 2024 bliver der imidlertid kun afviklet to Liga finaledage og nu hedder de indledende afdelinger blot Liga-løb, og hvor en hest var indplaceret i en Liga-klasse ved deltagelse inden Liga-finalen, samler en hest nu blot point i Liga-systemet, men indplaceres i den Liga, som hesten passer ind i ved anmeldelse til en Liga Finale-dag.

Hvis hesten i “LIga-meetinget” nu tjener så mange penge, at den f.eks. vil høre hjemme i Liga 3 i stedet for Liga 4, så straffes den i det nye system.

Tidligere var en hest “låst” i den Liga-klasse, der havde kvalificeret sig til finalen i.

Til de to finale-dage – i Odense den 31. maj og den 10. november på Lunden – har de heste, der har deltaget i Liga-løbene startret, men der kan fyldes op hvis der er ledige pladser.

-Vi har bl.a. lavet denne ændring fordi, antallet af startheste er faldende, og pengene fra den Finale-dag, der er blevet inddraget, kan vi bruge til at gøre godt med andre steder, siger Rene Jensen, Sportschef i Dansk Hestevæddeløb.

Så der er ikke tale om at vi afskaffer Liga-løbene, men blot justerer lidt på formatet, siger Rene Jensen.