Lillian Uglebjerg-trænede Victoria LL med Rene Kjær klarede sig bedst af de 12 dansktrænede heste, der tirsdag aften var til start på Jägersro.

Den 5-årige hoppe Victoria L L (From Above) er i storform for øjeblikket og vandt for tredje gang inden for de sidste fire starter.
Victoria LL sejrede i 1.14.8a/2140 m og fik 40.000 SEK for sejren.
De sidste fire starter har givet 73.742 danske kroner i præmier.
Udover Victoria LL var der tre andre vindere på Jägersro med dansk tilknytning.
Ken Ecce vandt for anden gang inden for få dage med Ten O’Clock, og Hamilton L C (SJ’s Caviar), der er opdrættet af Louise Schumacher smagte for første gang sejrens sødme i start nummer 12.
Hamilton LC indledte karrieren hos Michael Lønborg, men trænes nu på Jägersro af Lars I. Nilsson.
Adrian Kolgjini sad bag Hamilton LC, der sejrede i 1.16.0a/2140 m – præmie 30.000 SEK.
Peter Simonis hustru, Katarzyna har opdrættet Gustav Simoni (Ready Cash), der vandt 8. løb med Joakim Løvgren i sulkyen.
Gustav Simoni vandt for anden gang i træk for Løvgren – vindertiden 1.14.2a/1640 m.
