Favoritten Idao de Tillard med Clement Duvaldestin gik til start som favorit i Prix d’Amerique 2024 og selv om den sad i dødens på førende Hail Mary med Eric Raffin var Idao de Tillard stærkest til slut og sejrede sikkert i 1.11.6 /2700 m – men der var et par stykker i feltet, der fik deres chance for sent.

I fjor kiksede det for Ida de Tillard og Clement Duvaldestin som næstfavorit i Prix d’Amerique.
Det blev til galop i svinget kort efter start.
I år var der ingen slinger i valsen, og 26-årige Clement Duvaldestin tog ingen chancer.
Han kørte tidligt frem og satte sig udvendigt på den førende Hail Mary med Eric Raffin, mens en anden af feltets svenske deltagere, Joviality med Bjørn Goop sad lige bag Hail Mary.
Tempoet var jævnt 1.11 og en brøk undervejs.
Ind i opløbssvinget med 500 meter tilbage kom sidste års vinder Hooker Berry med Niclas Bazire i angreb ude i tredje spor og indvendigt for sig havde den sidste års nummer to, Ampia Mede Sm med Franck Nivard.
Men ingen af dem kunne sætte sig afgørende igennem.
Da Ampia Mede SM blev trukket ud i banen til angreb betød det, at Bjørn Goop med Joviality kunne komme væk fra ryggen på den trætte Hail Mary og bag Joviality fulgte Hokkaido Jiel med David Thomain med.
Joviality forsøgte at fange Idao de Tillard, men uden held og indvendigt dukkede nu Hokkaido Jiel op, efter Hail Mary var gået så meget i stå at Thomain kunne trække Hokkaido Jiel ned i inderbanen og angribe indvendigt.
Hokkaido Jiel sluttede stærkt af og nåede akkurat andenpladsen foran Joviality – men lidt racing luck kunne den have vundet!
Hokkaido Jiel stod som vinder til 92 gange pengene – og som jeg i øvrigt havde udnævnt som et godt vinderbud i Podcasten Travsnak et par gange!!
Men der var en anden hest, der også kunne have vundet Prix d’Amerique 2024!
Det var Erik Bondos vindertip, Go on Boy med Romain Derieux.
Go on Boy kom dårligt fra start og kom til at sidde som en af de sidste i feltet, og fik først frit løb til angreb ind i opløbet.
Go On Boy af sluttede hurtigst af alle – 1.09.7/500 m - og – de sidste 200 meter efter 1.03.9 – og nåede fjerdepladsen – bare lidt bedre rejse – så havde den vundet!

Idao de Tillard sejrede i 1.11.6/2700 m foran Hokkaido Jiel, Joviality og Go On Boy – alle i 1.11.7, mens Italiano Vero med Matthieu Mottier blev nummer ferm i 1.11.8. Derefter Hooker Berry som nummer seks og Ampia Mede SM som nummer syv, begge i 1.11.8.
Se løbet – klik her
Vincennes og fransk travsport havde i lighed med tidligere år lavet et flot show omkring løbsdagen, men spillet skuffede.
Se præsentationen af kuskene – klik her
Alene i 5+-spillet dykkede omsætningen med cirka 800.000 Euro – det er små 6 millioner kroner!!
