Drama efter amatørløbet på Vincennes, hvor Martin Andreasen efter sejren blev påkørt bagfra og faldt af sulkyen.

–Jeg har lidt ondt i ryggen endnu, men ellers har jeg det fint, siger Martin Andreasen nogle timer efter uheldet på Vincennes, der kom 100 meter efter målpassage.
Som den tredje dansker nogensinde vandt Martin Andreasen det internationale amatørløb i Prix d’Amerique-weekenden er nu medlem af en lille eksklusiv klub, der også omfatter Stefan Lind-Holm og Dennis Kristiansen.
-Efter målstregen – det var vel sådan cirka 100 meter efter – var der en anden kusk der lykønskede mig med sejren og lige i det samme blev jeg påkørt bagfra og kastet af sulkyen.

-Min hest løb løs, men blev hurtigt fanget – det tog lidt længere tid med den anden.
-Som sagt så har jeg lidt ondt i ryggen, men det foretager sig nok!
-Det var en stor oplevelse at køre på Vincennes.
Vi kom til banen klokken 10 lørdag formiddag og blev modtaget og var herefter til et orienteringsmøde om hvordan vi skulle forholde os på banen og køre i løbet.
-Derefter var det ned i staldene og finde frem til den hvor den hest stod, som jeg skulle køre.
-Allerede under opvarmningen kunne jeg mærke at vi var på bølgelængde. Det var en dejlig hest at sidde bag.
-Nu fik vi startplads i anden række og det var en fordel. Normalt skal nummer 9, som jeg havde starte yderst bag startvingen, men af en eller anden årsag havde de lavet det sådan at der kun var syv ui første række.

-Startpladsen i anden række blev en fordel for os. Min heste skulle helst have et rygløb, og det forsøgte jeg også at give hende. Ja, det blev faktisk perfekt undervejs, og allerede på opløbshjørnet følte jeg, at vi kunne vinde.
-Efter løbet var der ærespræmieoverrækkelse på et podium ud mod banen. Jeg blev interviewet på engelsk og det gik meget godt. Derefter var vi inviteret op i restaurationen og fik serveret en fin tre retters menu.

-Nu, mens vi taler er vi på vej tilbage til hotellet og i aften skal vi ud at opleve Paris og i morgen atter på Vincennes til Prix d’Amerique.
-Det har været en fantastisk oplevelse hernede – ikke blot for mig, men også for min hustru Rikke og to af vore børn, der er med, slutter Martin Andreasen.
