TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Martin Andreasen vandt på Vincennes!

af | 27. jan 2024 | Nyheder

Skive-amatøren Martin Andreasen blev lørdag eftermiddag den tredje dansker til at vinde det internationale amatørløb på Vincennes i Prix d’Amerique-weekenden.

Martin Andreasen kørte et fint løb med den 9-årige hoppe, Fergie Highland som han bragte i angreb på den førende favorit, Hanugan med svenske Hanna Lähdekorpi på opløbshjørnet.

Ned gennem opløbet havde Fergie Highland overtaget og op mod mål trak den fra med et par længder til sikker sejr i 1.12.7a/2100 m – Hanuka nummer to i 1.13.0 – samme tid som Gloire de Fleury med norske Robert Kruse, også i 1.13.0.

-Det var en stor oplevelse at køre igen på Vincennes, og det var også en rigtig god oplevelse indtil 100 meter efter mål, for da blev jeg påkørt bagfra og faldt af sulkyen, fortalte Martin Andreasen efter sejren.

Heldigvis slap såvel Martin Andreasen som Fergie Highland uden mén – hoppen var hurtigt indfanget, men den anden hest, Figaro Gema med N. Haugstad løb løbsk og blev først indfanget noget senere.

Fergie Highland gav 11.90 som vinder og 2,40 i Plads.

Modsat sædvanlig praksis og hvad der v ar angivet i spilleavisen Paris-Turf havde dommerkomiteen på Vincennes besluttet at hestene med nummer 8 og 9 skulle starte i anden række – og ikke som normalt i første række.

Det viste sig dog ikke at være nogen ulempe for Fergie Highland og Martin Andreasen, der kom flot igennem fra start og tidligt sad med fremme i førergruppen.

Se løbet på dette link – klik her

D