Derbyvinderen Extreme træner efter planen fint hos Flemming Jensen, men vintervejret har betydet et afbræk i den daglig træning.

-Det ser fortsat fint ud med Extreme, fortæller Flemming Jensen til travservice.
-Han har trænet efter planen, men vintervejret har medført at han har stået over nogle dage eller har fået mindre træning end planlagt.
-Vi vil gerne vente med at starte ham til banerne bliver mere stabile i underlaget, og som det ser ud lige nu, så går vi efter at starte Extreme i slutningen af marts eller begyndelsen af april måned, siger Flemming Jensen.
Extreme har ikke startet i løb siden den 7. maj 2022, men han er godkendt til løbsdeltagelse igen.
Den 27. november var Extreme i prøveløb på Spar Nord Racing Arena Aalborg, hvor han efter en startgalop godkendtes i 1.19.1/2140 m for Flemming Jensen.
