Fra Bent Grøn, tidligere formand for Aalborg  Væddeløbsforening – har vi modtaget dette indlæg:

Det er klart, at der skal være en konsekvens, når en hest testes positiv for stoffer optaget på dopinglisten, og ansvaret må helt naturligt lande på den ansvarlige træner. I sagen mod Bo W. synes jeg dog der er tre betydende forhold, som ikke er vægtet tilstrækkeligt.

Mit sigte med dette indlæg er at disse forhold iagttages og vurderes i den videre proces mod den endelige dom.

Hvad skulle motivet være?

Der er tale om en succesfuld stald igennem flere år med fine heste, offervillige hesteejere, og ikke mindst dygtigt og engageret personale.

Der er intet, der tyder på at den succes ikke skulle fortsætte.

Desuden er det kendt, at Bo W. tidligere har været involveret i en doping sag fra Norge.

Helt naturligt vil jeg mene at Bo W. har gjort alt hvad der er i hans magt for ikke ”at træde ved siden af”, da det ville få vidtrækkende og ødelæggende konsekvenser for hans forretning.

Med sin venlige og sympatiske facon har han virkelig repræsenteret Dansk Travsport på bedste vis i såvel indland som udland ved sine TV optrædener. Jeg erindrer et større interview fra TV2 Nord i Aabybro og et på amerikansk TV, hvor Bo W. fremførte sig på fuldendt engelsk. Det kunne næsten ikke gøres bedre.

Måske er jeg naiv, men jeg kan ikke med min bedste vilje få øje på et motiv i denne sag jf. ovenstående argumenter.

Der er tale om en ung mand, som på bedste vis har rejst sig efter tidligere at være i uføre, og har baseret sin eksistens på at arbejde med heste.

Det synes jeg at man bør være opmærksom på og anerkende.

Tvivlen bør komme Bo W. til gode og ikke omvendt

Når jeg læser indstillingen for Skandinavisk Doping Komité falder jeg over denne passus:

”Det har ikke fremkommet troverdige opplysninger om omstendigheter av formildende karakter, i motsatt retning vil SDKs flertall bemerke at fremførelsen av de mange udokumenterte påstander i stedet bidrar til å svekke BWs troverdighet”.

Som jeg forstår det gående på påstandene fra Bo W.’s side om manglende rengjorte bokse, uregelmæssigheder ved dopingkontrollen, smitte fra det forbudte stof fra andre heste, og sabotage mod stalden –påstande som meget sagligt bliver afvist i indstillingen.

Sagens kerne er jo, at når man står med ”ryggen mod muren” som i denne sag, er det helt naturligt at fremføre forskellige muligheder for hvordan det forbudte stof kan være endt i hesten. Nogle holder ikke vand og andre må man undersøge lidt nærmere. Det er vel en helt naturlig fremgangsmåde i sådanne sager. Hvordan det kan belaste Bo W.’s troværdighed er mig en gåde, tvært imod viser det en vilje til at samarbejde for at få løst forholdet.

Dommen bør følge den hidtidige og gældende praksis

Som hestesportsinteresseret siden 1972 har jeg fulgt lidt med i de dopingsager, der har været undervejs. I første omgang i Danmark, men også de senere år i udlandet.

Umiddelbart erindrer jeg ikke at jeg har set domme i samme størrelsesorden, som ved Bo W. sagen, altså når vi ser på enkeltstående tilfælde af doping.

Typisk har det været en bøde kombineret med en udelukkelse af nogle måneder, hvorefter de involverede igen har været aktive. Det har været den praksis, jeg har registreret.

Jeg vil sætte mine tvivl om gentagelseselementet skal gælde, dels når der som her er tale om et enkeltstående tilfælde, og dels er det efterhånden gået en del år siden den tidligere sag, og som i øvrigt havde en helt anden karakter med flere dopingtilfælde.

Det rigtige og ordentlige ville være at se helt bort fra den tidligere dom fra Norge, da Bo W. har holdt stien ren i efterhånden mange år.

I det hele taget bør det vægte højt, at der er tale om et enkeltstående tilfælde blandt rigtig mange dopingprøver taget på de mange vindere fra Bo W’s. stald igennem de senere år.

Bent Grøn

Aabybro