Årets anden sejr til Erik Bondo kom søndag eftermiddag med den italienske vallak, Bitcoind’Arc.
7-årige Bitcoind’Arc (Voltige du Myrt) startede for fjerde gang på Vincennes og på en god afslutning ude i banen kunne den vinde sikkert for Gabriele Gelormini i 1.11.8a/2100 m – der var 20.700 Euro i førstepræmie.
De danske heste har Erik Bondo endnu ikke haft den store succes med under Vintermeetinget, men måske ændre det sig i morgen eftermiddag, hvor han starter Stald Ritas Giant Design på Vincennes.
Giant Design med Eric Raffin I sulkyen er tippet som vinder i Paris Turf af tirsdagens 6. løb, hvor i øvrigt en anden dansk hest, Gucci Line med Paul-Philippe Ploquin får sin debut for sin ny belgiske ejer og træner.