TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Sotto-sejr på Solvalla

af | 11. jan 2024 | Nyheder

Onsdagens program på Solvalla blev indledt med sejr til den danskejede Jeremiah Sisu.

Jeremiah Sisu

Stald Sotto ejer den 5-årige vallak, Jeremiah Sisu (Chapter Seven), der er i træning hos Timo Nurmos og som onsdag startede for blot anden gang i karrieren.

Jeremiah Sisu havde Jorma Kontio i sulkyen og førte fra start til mål og sejrede i 1.17.2/2140 m – præmie 40.000 SEK.

Jeremiah Sisu har været lang tid undervejs – den debuterede som 3-åring den 19.oktober 2022 på en tredjepladsen i 1.16.1/2140 m, men fik så problemer og dukkede først op igen i løbssammenhæng i et prøveløb den 13. december 2023, hvor den godkendtes i 1.16.8/2140 m.

Og så er vi fremme ved onsdagens sejr.

Det blev til endnu en danskrelateret sejr på Solvalla, da den 4-årige Oracle Vixi (Nuncio) med Ôrjan Kihlström – trænet af Stefan Melander – sejrede i 1.16.8a/2140 m – præmie 50.000 SEK.

Oracle Vixi er opdrættet af Susanne Juel Nielsen, og har den fine hoppe Ripley som mor – hun har tidligere født de finske klassiske vindere,. Jonesy, der vandt Derby og Lewis Ale, der vandt Kriterium.

Oracle Vixi har nu startet fire gange – dette var hans første sejr og det er foreløbig blevet til 90.000 SEK i præmier.