Eric the Eel med Franck Ouvrie blev lørdag eftermiddag nummer to i 5+-løbet på Vincennes.
Løbet vandtes af favoritten Ibiki de Houelle (Love You) med Eric Raffin, der tidligt sad i spids.
Fra tillæg sad Eric the Eel nede i feltet de første 1600 meter, men kom så i angreb op ad bakken og allerede med 500 meter tilbage trak Ouvrie det norske hovedlag.
Eric the Eel kom frem udvendigt for Ibiki de Houelle, der forsvarede sin føring og i løbets sidste fase kunne den endda trække fra til klar sejr i 1.13,1/2850 meter, mens Eric the Eel var en sikker nummer to i 1.12.7/2875 meter.
Skulle Eric the Eel have haft en chance for at slå Ibiki de Houelle så skulle løbet have formet sig, således Ouvrie først skulle sætte speeden ind på opløbshjørnet med 300 meter tilbage.
Nu blev angrebet sat for tidligt ind.
Andenpladsen var 22.500 Euro.
Eric the Eel, der stod til 97:10 som vinder gav odds 20:10 i plads.
Se løbet på dette link – klik her
