Fredag aften startede Eenymeenyminymoe for første gang på Vincennes med trænersønnen Nicolas Bazire i sulkyen.
Eenymeenyminymoe var til start i et løb over 2700 meter volte, og løbet blev nok ikke lige afviklet som hun havde fordel af.
Tempoet undervejs var 1.16 og her sad Eenymeenyminymoe i ryg på førende Harley Gema med Gabriele Gelormini.
Det var først de sidste 500 meter, der for alvor kom fart på feltet – Harley Gema, der trænes af M. A, Sassier, afsluttede efter 1.07.9 og vandt i 1.14.8/2700 m – præmie 26.550 Euro.
Længe så det ud til at Eenymeenyminymoe skulle tage en god præmie, men hun måtte se sig slået til en syvendeplads efter at have afsluttet i 1.08.7/500 m.
Syvendepladsen, der gav 690 Euro i præmie, blev hjemført i 1.15.0.
I dag er der atter løb på Vincennes og i 8. løb med start klokken 18.00 får Fetlock Joint si8n debut under rytter.
