TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rutineløbshest med afstamning, der forpligter

af | 16. dec 2023 | Nyheder

Lørdag middag var den 3-årige italienske Eberhard Truppo med Birger Jørgensen i sulkyen i rutineløb i Aalborg. Det er en hest, der afstamningsmæssigt har meget at leve op til.

Eberhard Truppo med Birger Jørgensen.
Foto Hesselborg Foto

Eberhard Truppo, der ejes af Stald The Cosmopolitan og trænes af Flemming Jensen, blev som åring købt på ITS-auktionen i Italien i 2021 for 50.000 Euro og sat i træning hos Erik Bondo.

I 2020 havde store søster Cindy Truppo (Maharajah) skabt overskrifter – hun var ubesejret og havde bl.a. vundet det italienske Opdrætningsløb i Napoli, hvortil hun var blevet fløjet til i privatfly!

Cindy Truppo fik kort en kort løbskarriere – hun startede 6 gange og vandt 5 sejre, tjente 114.800 Euro og satte rekord 1.13.3 ved sejren i Napoli.

Men afstamningen skulle blive bedre endnu.

Diamond Truppo – en helbroder til Eberhard Truppo – og et år ældre – viste som 3-åring fine takter i de italienske storløb, men uden at vinde.

Det er til gengæld sket i år, hvor Diamond Truppo som 4-åring har vundet to Gruppe 1-løb, Gran Premio Unione Europa og Criterium 4 Anni og to Gruppe II-løb, Regione Campania og Citta di Follonica.

Diamond Truppo har nu startet i alt 30 gange, har vundet 13 sejre, sat rekord 1.10.8 og har tjent 276.224 Euro.

Et par ældre halvsøskende til Eberhard Truppo har også gjort det pænt på banerne.

Zaire Truppo (Naglo) fra 2015 – 8 sejre, 1.12.8 – 48.042 Euro og Bye John Truppo (Ganymede) fra 2017 – 10 sejre, 1.12.4 – 39.593 Euro.

Så Eberhard Truppo har noget at leve op til.

Hidtil har den blot startet tre gange i løb – to gange i Italien og en enkelt gang herhjemme.

I dag løb den på en fin måde 1.19.5/2140 m volte i Aalborg.

Eberhard Truppo starter blot med 4.312 kroner og har rekord 1.16.4.,

I øvrigt har de næste afkom efter moderen, Nives Manco kostet hhv. 85.000 Euro (Fatima Truppo v. Maharajah) og 75.000 Euro (Giosue Truppo v. Readly Express) på auktioner i Italien.