TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk topchance på Vincennes i eftermiddag

af | 16. dec 2023 | Nyheder

I eftermiddagens 6. løb på Vincennes starter Panamera Racing og Costa Stables 4-årige svenske Coquaholy med David Thomain og efter en fjerdeplads i sin første start på Vincennes tillægges den en topchance.

Tomas Malmqvist træner Coquaholy, der fik sin Vincennes-debut mod bl.a. Bazires nye stjerne, Jushua Tree og den italienske Derbyvinder Dimitri Ferm i sidste uge.

Her blev Coquaholy med Björn Goop en god nummer fire – ja, den pressede den senere vinder Jushua Tree ind i opløbet, men blev træt op mod mål.

Det var Orlando Vici-sønnens første start siden sjettepladsen i det svenske Derby i begyndelsen af september, så forrige lørdags start vil uden tvivl have været godt for formen på Coquaholy.

1 Coquaholy starter i 6. løb, Prix de Reims over 2100 meter auto, doteret med 80.000 Euro hvoraf vinderen får 36.000 Euro.

Fra morgenstunden står Coquaholy til 9 gange pengene!

I Paris-Turf, hvor den er tippet som nummer to efter en anden svenskfødt hest 6 Karat River med Johan Untersteiner, vurderes Coquaholy at komme til at stå til 5 gange pengene!

Dagens 5+-løb er 4. løb med start klokken 15.15.

DanToto har atter denne spilleform i sit program ligesom JackpotBet også udbyder 5+-spil til franske løb.

Sammen med Bet25 udbyder de nævnte også spil til eftermiddagens øvrige løb på Vincennes.