En front med regnvejr, der trak ind over væddeløbsbanen i Aalborg betød, at banen blev uegnet til løb og man aflyste derfor de to sidste løb på programmet.

Vedr. aflysning af de sidste 2 løb. Dommerkomiteen har i samarbejde med dyrlæge Peter Fog (Sund Hest kontrollant) samt baneledelsen vurderet, at banen blev af en sådan beskaffenhed, at det blev vurderet uforsvarligt for hestene at afvikle de sidste 2 løb.
Sådan blev beslutningen meddelt på løbsrapporten for 8. løb, der blev vundet af Julia Doctor med Flemming Jensen i 1.19.0a/2140 m.
-Det er helt klart den rigtige beslutning, der her blev taget, siger Jeppe Juel, der deltog i Julia Doctor-løbet med Imp Epice, der galoperede og opgav.
-Lige indtil det begyndte at småregne var banen meget fint at køre på, men med regnen blev især de inderste spor helt umulige, og der var var store huller på banen, så det var der korrekte beslutning at tage at aflyse, siger Jeppe Juel.