Fem starter resulterede i tre sejre, en anden- og en tredjeplads.

Egentlig burde de indledende afdelinger til Dansk Avlsløb være hovedbegivenheden på en løbsdag, men med den ringe opbakning der i år har været, var de fire løb uden den store interesse.
I stedet kom Danmarks førende jockey, Nicklas Korfitsen, der vandt tre sejre og dermed har vundet 35 sejre i år, i fokus.
Udover de tre sejre blev det også til en anden- og en tredjeplads.
Nicklas Korfitsen vandt med herlige Joy Me, der vandt den ene af de to kvalifikationsløb for hingste til Dansk Avlsløb.
Joy Me, der trænes af Mariann T. Nielsen, sejrede sikkert i 1.15.3.a/2140 m
Videre vandt Nicklas Korfitsen med Bo Westergaard-trænede Indiana Stone, der nedkæmpede Jamaica Gardenia med Jeppe Rask ned gennem opløbet og sejrede i 1.15.6a/2140 samt med endnu en Bo Westergaard-hest, Gucci Line, der vandt i fine 1.12.7a/1640 m.
Udover Indiana Stone vandt Christina Beck-trænede Juno med Michael Lønborg et kvalifikationsløb til Dansk Avlsløb for hopper.
Juno travede det meste af løbet i dødens, men var stærkest til slut og sejrede foran længe førende Joyforrun med Anders F. Jensen i 1.16.2a/2100 m.
Den store forhåndsfavorit til finalen i Dansk Avlsløb for hingste, Just Hans med Bent Svendsen havde som ventet ingen problemer med at hjemføre sejren i 3. løb i 1.17.3a/2140 m foran Iceman med Dennis Kristiansen.
