TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hambletonian Oaks vinder sælges i Harrisburg

af | 3. nov 2023 | Nyheder

Heaven Hanover, der i år har vundet The Hambletonian Oaks samt Delvin Miller Memorial, udbydes i næste uge til salg på auktionen i Harrisburg.

Marcus Melander-trænede Heaven Hanover med Tim Tetrick vandt Hambletonian Oaks i en tæt opløbskamp. Foto Lisa Photo

The Standardbred Horse Sales, der hvert år arrangerer USA’s største auktion over travere og pacere i Harrisburg, har fået en ekstra attraktion med en efteranmeldelse i form af Hambletonian Oaks-vinderen Heaven Hanover.

Heaven Hanover, der bl.a. ejes af svenske SRF Stable, har været i træning hos Marcus Melander og har med sejre i såvel The Hambletonian Oaks samt i Delvin Miller Memorial etableret sig som en af årgangens bedste heste på spindesiden.

Heaven Hanover, der er efter Father Patrick – Hillambro v. Muscle Hill, har i år startet 14 gange, vundet 3 sejre, 5 anden og 1 tredjeplads og har tjent 497.336 dollars – hun har rekord 1.08.7.

I alt har Heaven Hanover tjent 544.321 dollars – i sidste start var hun nummer fem i Breeders Crown.

Endnu en 3-årig hoppe er efteranmeldt, Secret Volo v. Walner – Secret Serenity v. Muscle Hill.

Secret Volo har også været trænet af Marcus Melander, og har placeret løbet 1.08.8 og har tjent 393.325 dollars.