NC Horse Wellness er en ny hesteejer inden for travsporten, der nu har to ungheste i træning hos Jeppe Rask i Skive.

Søndag kunne vi fortælle, at 2-åringen Kristian K (Cruzado dela Noche) var solgt af Stald Ekman Tung og gået til Jeppe Rask.
-Det er en ny hesteejer inden for travsporten, der har købt Kristian K, fortæller Jeppe Rask til travservice.
-Det er et heste wellness center på Sjælland, der gerne vil introducere sig i travsporten, der nu har købt Kristian K og i forvejen har de League One (Green Manalishi), som vi købte på Aalborgauktionen, hos mig.
-Jeg har brugt Nc Horse Wellness i flere omgange til Helena DD med god effekt, og pt har vi Chipper Kronos stående til behandling hos dem.
-Vi købte Chipper Kronos på en svensk auktion vel vidende at den var skadet, men den behandling den har fået hos NC Horse Wellness, ser ud til at få den i orden.
-Da jeg forleden var på Lunden for at starte, havde vi Chipper Kronos inde for at teste den for første gang for sulky, og det faldt meget positivt ud, så vi fortætter behandlingen af den, siger Jeppe Rask.
På lørdag skal Jeppe Rask til Oslo for at starte Helena DD i Axel Jensens Hoppeløp.
-Hun er i fin form, og efter Oslo kunne jeg godt tænke mig at prøve hende i Frankrig, hvis der er nogle løb, der passer til hende rent propositionsmæssigt, siger Jeppe Rask videre.
-Jeg tror hun vil passe særdeles godt til de store baner og på den måde som de franske løb afvikles på, slutter Jeppe Rask.